Eiffeltårn, telefon og enhjørningshorn.

Eiffeltårn med cowboyhat, Paris, Texas.

Så blev det sidste dag i Texas. I morgen sætter vi kursen nord på mod Kentucky - dog i to etaper. Men inden da skal vi lige se lidt mere af den nordøstlige del af staten. Vi startede dagen med at køre til Paris. Paris, Texas er navnet på en spillefilm fra 1984, men det var nu ikke derfor vi ville dertil. Nej, årsagen var, at vi ville se deres Eiffeltårn! Alle byer, der hedder Paris må naturligvis have et sådant, også Paris, Texas. Imidlertid er der altså flere byer i USA af samme navn, der også har Eiffeltårn, så noget måtte  der gøres for at adskille sig fra mængden, så Eiffeltårnet i Paris, Texas blev forsynet med en rød cowboyhat på toppen.

Tårnet ligger i den østlige ende af byen, og da vi kom vest fra,skulle vi gennem centrum for at nå til tårnet, så undervejs fik vi øje på flere ting, som vi ville udforske efter tårnbesøget. Tårnet er ikke 300 m som det i Paris, Frankrig. Kun ca. 20 meter rejser det sig til, men cowboyhat havde det, og det blev behørigt foreviget. Faktisk er det den anden version af Eiffeltårnet på stedet. Den første var bygget af træ og blev ødelagt af en tornado, så den nuværende er bygget af metal. Det viste sig, at der lige ved siden af tårnet var et monument eller en slags mindepark for alle de, der var faldet i krige siden Texas blev uafhængigt af Mexico (1836) og senere en del af USA (1845). Vi brugte en del tid på at bese og gå rundt i monumentet, hvor der blandt andet var et mindesmærke for krigshunde - det ser man ikek hver dag, men de har faktisk gjort en stor indsats, hundene altså.

Fra området ved tårnet kørte vi så tilbage mod downtown, hvor vi parkerede bilen ved en kirke, som så interessant ud. First United Methodist var navnet, men vi nøjedes med at se på den udefra, og gik ikke ind, da et skilt ved indgangen forkyndte: "No perfect people allowed" og så var vi jo begge udelukkede. Vi lod bilen stå og gik fra kirken til byens centrale plads, hvor vi så på det springvand som stod midt på pladsen, men også på de interessante bygninger omkring denne. Vi forlod pladsen og gik ned for at de byens domhus og det borgerkrigsmonument, der var placeret uden for. Interessant var de fire buster, der var placeret nederst på monumentet, Konføderationens præsident, Jefferson Davis, og tre generaler, Robert E. Lee, Stonewall Jackson og Albert Sidney Johnston, sidstnævnte var fra Texas. Her er man altså heldigvis ikke nået til den konklusion, som man er i Virginia, hvor man er begyndt at fjerne statuer af sydstatsgeneraler! Efter besøget i downtown kørte vi tilbage vest på mod byens tidligere station, Union Station, som nu fungerede som museum, men vi gik ikke ind. Det gjorde vi heller ikke på et andet museum overfor, Lamar County Historical Museum. I stedet beundrede vi dem begge udefra, og så forlod vi byen igen.

Fra Paris satte vi kursen nordpå mod byen Telephone; ikke fordi der var noget vi ville se der, men navnet var bare interessant. Historien går på, at da man ville have et postkontor, skulle man finde på et navn til bebyggelsen, men alle de navne, man foreslog, blev afvist af postvæsenet, fordi der allerede var byer i Texas med samme navn. Til sidst foreslog man så Telehphone fordi bebyggelsens general store havde den eneste telefon i miles omkreds - og det blev godkendt. Byen har hele 200 indbyggere, og der var ikke meget at se, hvilket vi heller ikke havde forventet. På vej dertil havde vi også passeret Tigertown, og fra Telephone satte vi kursen mod Ivanhoe, men hvorfor disse to byer hedder, som de hedder, har jeg ingen anelse om. Ivanhoe er endnu mindre end Telephone men har både en general store, et posthus og en vingård - og i øvrigt en skole, hvor også børn fra Telehpone og Elwood (der var vi ikke) går. De enestge billeder vi tog her, var billeder af skiltene med bynavnene på.

Stay Grounded Coffee Company. I baggrunden Tim og Shaggy.

Efter besøget i Ivanhoe valgte vi at besøge Shaggy for en kort stund, fordi hun havde lovet at vise os den coffeeshop, hvor hun arbejder, når hun ikke lige var på barselsorlov. Den var der ca. 14 dage tilbage af, og hun kunne ikke vente på at komme tilbage til jobbet - barnet var seks uger, og hun var heldig og havde en forholdsvis lang barselsorlov på otte uger. Mange har kun 14 dage i USA og nogle slet ingen. Det var et meget hyggeligt sted, der lå inde i en børnetøjsbutik, og vi fik en kop kaffe; det vil sige Shaggy og jeg fik kaffe - det drikker Tim jo ikke. På vej ud af butikken mødte vi damen, der ejer det B&B, vi boede på. Hun arbejder i børnetøjsbutikken og så passer hendes forældre "senge- og morgenmadsforretningen". Her blev Tim udstyret med et enhjørningshorn, som han i øvrigt senere forærede til Lexie, da han kom til Florida. Men inden nåede jeg at få et billede af ham med hornet på. Da vi kun havde kørt i "vores bil", kørte vi Shaggy hjem, og så kørte vi ud til Addie og sludrede med hende en time eller halvanden,, mens Tim blev tævet af hendes børn, ikke mindst den ældste på 3. Derefter kørte vi tilbage til vores B&B med et ophold i Walmart først, hvor vi købte ind til aftensmaden i form af oksekød og burgerboller. Såvel kød som boller blev bragt tilbage til Addie, og så nåede vi til sidst tilbage til Granny Lou's, hvor vi kunne slappe af en times tid.

Omkring et kvarter over seks kørte vi tilbage til Addie, hvor vi skulle spise, og hun var godt i gang med at lave burgere af såvel oksekød som tun. Efterhånden kom også Shaggy og hendes børn og senere også hendes mand. Vi spiste og bagefter hyggesnakkede vi et par timer indtil Tim og jeg besluttede os for at køre tilbage for at få vores nattesøvn. Vi havde en forholdsvis lang tur foran os næste dag, så vi ville gerne være udhvilede. Inden vi kørte fik selvfølgelig sagt pænt farvel til såvel børn som voksne og fik takket dem fordi de gad have os rendende, men de så ikke ud til agt være for skræmte, og inviterede os tilbage næste gang vi kommer på de kanter, hvilket måske allerede bliver næste år - man ved aldrig.