Weekend i Ferguson og omegn

Det blev en weekend, der blev helt anderledes end oprindeligt planlagt, men sådan kan det jo gå. Planer, er noget man laver, så man har noget at måle afvigelser ud fra.

En lørdag uden jag(t).

Yadkin River nedenfor The Old Ferguson Home

Lørdag! Dagen, hvor der skulle have været æggejagt på museet, men da Dick jo havde fået covid-19, og Margaret derfor skulle selvisolere, var denne aktivitet aflyst. Jeg besluttede mig derfor for, at jeg ville blive i og ved huset hele dagen i stedet for at finde på noget andet. Det er også rart at slappe af en gang i mellem uden at skulle noget - ikke mindst når man er på ferie. 10.30 gik jeg op til museet, for at holde øje med, om der skulle komme gæster, som jeg så kunne forklare, at det hele var aflyst. Jeg havde ikke set at Margaret (eller en anden, hun havde sendt) havde været ude og sætte en seddel op ved indkørslen, der fortalte det samme. Der kom derfor kun  en enkelt bil, som viste sig at indeholde et sæt bedsteforældre, som ville se deres børnebørn på æggejagt. De havde faktisk set skiltet, men var kørt ind for at se, om der alligevel skulle være  nogen, hvilket der altså ikke var, og så for at vende bilen.

Jeg gik tilbage til huset, hvor jeg lavede kaffe, som jeg så sad på den lille terrasse uden for min hoveddør og drak, mens jeg tjekkede verdenssituationen på nettet. Vejret var varmt og fugtigt, så det passede mig fint at sidde stille og roligt. Efter en times tid eller halvanden på terrassen, besluttede jeg mig for, at jeg ville gå en tur ned til floden bag huset. Det havde jeg aldrig gjort tidligere, men nu skulle det altså være. Fra huset ned til floden går det ned ad bakke. Det er ikke fordi turen er lang, kun omkring 500 m hver vej, men jeg har en tendens til at glemme, at når man går ned af bakke, skal man også op igen! Det gik nu forholdsvis nemt, og jeg overlevede, selv om jeg kom til at svede en del på tilbageturen. Temperaturen lå omkring 25-26 grader, og luftfugtigheden var ganske høj allerede her i april. Og nu har jeg altså set floden, hvor det er muligt fx at ro i kajak (ror man i en kajak? *), tube (sejle i store baderinge) og andet, når ellers vejret samt vandstanden og strømmen i floden er til det. Det viste sig at floden var nydelig også på denne strækning, lige som den er andre steder i området, når træerne er forårsgrønne.

Jeg blev i og omkring huset , hvor jeg slappede af med min tablet, telefon og en bog, til klokken blev omkring 17.30. Så startede jeg bilen og satte  kursen mod Wilkesboro for at få noget mad. Jeg valgte at prøve en ny restaurantkæde, som ikke har været repræsenteret i byen før, Dodge City Steak House, og den lå i den bygning, der tidligere rummede en Ruby Tuesday, en af mine favoritkæder i USA - ikke mindst på grund af deres fremragende salatbar. Jeg bestilte noget BBQ kylling, som var ganske OK, men så heller ikke mere. Det bliver nok aldrig en restaurantkæde, jeg ikke kan leve uden. Efter at have spist kørte jeg tilbage til huset, hvor jeg drak aftenkaffe på terrassen, hvor jeg sad og lyttede til biernes summen, mens jeg observerede, at himlen blev mørkere og mørkere. Til sidst gik jeg indenfor - dels for at få adgang til aircondition, men også for at komme i læ for det tordenvejr, der brød løs, mens jeg sad der.

Søndagstur på Blue Ridge Parkway

I dag skulle jeg have været til solopgangsgudstjeneste i den kirke, som Margaret og Dick frekventerer, med efterfølgende morgenmad i kirkens "sognehus". Senere skulle de til "en rigtig påskegudtejeneste", men den havde jeg meldt fra til. Når de var færdige der, var jeg inviteret til påskefrokost hjemme hos dem sammen med noget af deres familie, bl.a. Margarets datter og børnebørn. Men på grund af Dicks covid, var også disse aktiviteter aflyst, så jeg behøvede ikke at sætte mit vækkeur til kl. 5, men kunne helt undlade at sætte det.

Price Lake ved Blue Ridge Parkway

Da jeg nu ikke havde nogen aktiviteter planlagt, besluttede jeg mig for at køre en kort tur på Blue Ridge Parkway (BRP), noget jeg faktisk ellers altid gør, når jeg er i området, men som jeg ikke havde planlagt på denne tur. Efter at have spist morgenmad, satte jeg kursen mod Lenoir og derfra videre mod Morganton - ikke den korteste vej til en tilkørsel til BRP, men altså den vej, jeg besluttede mig for at køre. Fra Ferguson er der ca. 35 miles (ca. 55 km) til Morganton ad denne rute, en tur på knap en time, hvis der ikke er for meget trafik, hvilket, der ikke var, så jeg var i Morganton omkring kl. 10. I stedet for at køre direkte til en BRP tilkørsel, satte jeg kursen nord på ad North Carolina Route 181 mod Brown Mountain Overlook, hvor jeg ved to tidligere lejligheder havde brugt 4 aften- og nattetimer per besøg, på at holde udkig efter de berømte Brown Mountain Lights, men uden at se nogen. Undervejs købte jeg en kop kaffe på en tankstation, og ved denne lejlighed lykkedes det for mig at få den drukket uden at spilde ned af mig selv; se artiklen Der er koldt på toppen - selv om foråret fra forårsturen 2019. Ved Brown Mountan Overlook tog jeg nogle billeder og lidt video, men jeg blev der ikke længe - man kan ikke se lysene i dagtimerne, selv om de siges at være der.

Jeg fortsatte nordpå ad NC 181 til jeg mødte BRP, som jeg tog videre med nord, med en del stop undervejs, da jeg optog en video til min Glocal Explorer kanal på Youtube o9m netop ting at se på BRP. Jeg stoppede ved Linn Cove Viaduct, hvor jeg gik en tur, selv om stien under viadukten var spærret. Ved Price Lake gjorde jeg et kortere ophold, hvor jeg gik en tur ved søen. Også ved Cone Manor (et gammelt herskabshus, der nu er udstilling) gik jeg en  tur, inden jeg besøgte stedets lille butik for at købe et par gaver til barnebarnet og lidt koldt at drikke til mig selv. I modsætning til vores road trips, havde jeg ikke købt køleboks ved denne lejlighed. Ved The Lump (alle disse steder kan man læse mere om på hjemmesider om BRP eller i den app. der kan hentes i Google Play eller Apple App Store) gik jeg for første gang nogensinde hele vejen op på toppen af bakken og nød udsigten deroppefra. Også her filmede jeg - inklusive skiltet, der satte min interesse for Tom Dooley i gang. Mit sidste stop gjorde jeg ved Northwest Trading Post nord for Boone, hvor jeg købte lidt flere gaver til at tage med hjem. På vej nord på, blev jeg sendt ud på en omkørsel, da BRP var spærret på en strækning, men det var kun kort, og jeg kom tilbage til parkvejen kun 5 eller 6 miles nord for det sted, hvor jeg havde forladt den.

Efter besøget i Northwest Trading Post kørte jeg tilbage mod syd, til jeg nåede det sted, hvor jeg var kommet tilbage på BRP efter omkørslen. Her forlod jeg vejen (det var jeg nødt til, for den var ikke blevet åbnet på den times tid, der var gået, siden jeg var på stedet sids) og tog US Route 421 (som jeg endte på) til Boone. Også i Boone ville jeg filme, men det blev en meget kort optagelse, da min GoPro løb tør for strøm. Kameraet opfører sig af og til mærkeligt. Det kan stå på 80 %, når man slukker det, og når man så tænder det igen senere, er det faldet til 10 %, og det skete altså i dette tilfælde - så opholdet i Boone, som jeg har besøgt flere gange tidligere, blev også ganske kort - og mest en spadseretur på Main Street. Fra Boone tog jeg US Route 321 gennem Blowing Rock til Lenoir, hvor jeg ville have gået en tur i TH Broyhill Walking Park, men da der jo ikke var strøm på kameraet, opgav jeg den plan. Jeg har alleres ved tidligere lejligheder gået mange runder omkring den lille sø, der er i parken. I stedet kørte jeg tilbage til huse, med et enkelt stop i en Food Lion, hvor jeg købte noget frugt og noget at spise til aften, som jeg kunne tilberede i mikroovnen, så jeg ikke skulle køre igen for at få aftensmad på en restaurant. Efter at have spist, drak jeg kaffe uden for og slappede så af indenfor resten af aftenen.

Og sådan gik den påskeweekend.

 * Jeg har nu konsulteret kajakeksperter, og de siger at man "ror i kajak", selv om man padler med en paddel, når man sidder i den!