To rolige dage og farvel til Tim

Søndag

Søndag efter museumsdagen havde vi ikke planlagt meget. Mandag ville vi køre en tur på Blue Ridge Parkway, som jeg for første gang i området, måtte undvære i 2024, da hele vejen var lukket efter at orkanen Helene havde raseret store dele af området. I det hele taget, var der en del vi måtte opgive på grund af orkanen. Vi kom således hverken til Cherokee og Great Smoky Mountains National Park eller til Chimney Rock, som Tina ellers gerne ville, men her var hele byen faktisk udslettet af vandmasserne fra orkanen. Men nu var det lige blevet meddelet at hele denb del af Blue Ridge Parkway, som ligger i North Carolina, nu var blevet åbnet, så derfor kunne vi altså tage revanche, selv om også det kun blev til en tur på parkvejen.

Laurel Gray Vineyards. Smagerumsbygningen.

I løbet af søndag formiddag kom Tim ud og hentede mig i huset og så satte vi kursen mod Laurel Gray Vineyards, met yndlingsvineri i North Carolina og USA generelt. De åbner normalt kl. 10, men fordi det vat søndag først kl. 13, så vi prøvede at time det, så vi var der ved den tid, og det var vi - ca.12.50 så vi venteded i bilen i 10 minutter indtil de lukkede op. På det tidspunkt var der kommet en del andre, men det viste sig, at de skulle til et arrangement, så da de kom ind, var vi alligevel de eneste i smagerummet. Da vi på forhånd vidste stort set, hvad vi ville have, betalte vi ikke for en smagning, men damen mente, at vi alligevel skulle smage en af deres nyere vine, og det gjorde vi så - uden beregning. Jeg husker ikke, hvad Tim købte, men selv købte jeg en Cabernet Franc Reserve, som jeg havde købt tidligere, men som de ikke havde haft ved mine seneste to besøg, da der simpelthen ikke var høstet tilstrækkeligt mange druer af denne sort - men nu var den altså tilbage. Ved denne lejlighed, var det Viognier druer, de manglede, så deres ellers fremragende viognier, kunne de ikke levere, så i stedet købte jeg en rose kaldet Charlotte. Vi sludrede lidt mere med damen, men da der begyndte at komme flere mennesker, sagde vi tak for denne gang og tog videre.

Næste stop var en Barnes & Noble boghandler i Hickory, som vi har besøgt flere gange. Her havde Tim lovet at se efter nogle bøger til sin mor. Mens han gik omkring i butikken, slog jeg med ned i stedets Starbuck's cafe med et sodavand og et stykke chokolade. Tim fandt noget af det, hans mor havde bestilt, men ikke det hele. Da han var færdig, var jeg det også, og så satte vi kursen mod Ferguson igen. Her satte Tim mig af ved "farmen", og så kørte han tilbage til sit hotel. Da klokken nærmede sig 18.30 kom han tilbage, og så kørte vi til Lenour og spiste aftensmad på Ruby Tuesday. Det var som sædvanligt glimrende, og efter maden kørte han og hjem igen, mig til Ferguson og sig selv til Wilkesboro.

Mandag

Cone Manor. Har man set filmen The Green Mile, vil man kunne genkende bygningen. Den "spillede" plejehjemmet, hvor den ældre Paul Edgecomb bore i filmens begyndelse og slutning.

Så blev det mandag og den sidste dag Tim var i North Carolina. Næster morgen skulle han fortsætte til Florida og tilbringe resten af sin tur hos Lexie, inden han skulle flyve tilbager til Danmark samme dag som jeg skulle. Men først skulle lege sightseeing om mandagen, Tim kom ud til mig, og så tog vi min bil denne gang. Vi havde bestemt os for atr køre en tur på Blue Ridge Parkway. Det plejer jeg altid at gøre, når jeg er på de kanter, men i 2024, da jeg var der med Tina,. Carsten og Clara, blev det ikke til noget, da vejen var lukket på grund af eftervirkningerne fra orkanen Helene. Så nu skulle der altså tages revanche! Vores plan var at køre på vejen ved Boone og så tage parkvejen mod syd. I første omgang satte vi derfor kursen mod Lenoir, og derfra tog vi US Route 321 mod nord. Det første stop gjorde vi ved Black Bear General Store, som jeg har besøgt mange gange efterhånden. Her købte jeg noget marmelade tril at tage med hjem til min mor og nogle syltede agurker til mig selv.

Efter besøget her fortsatte vi til Boone. Herfra skulle vi køre et stykke mod øst ad US Route 421 i retning mod Wilkesboro, for at komme til en tilkørsel til parkvejen; faktisk knap 25 km mod øst. Så det gjorde vi. Så tog vi parkvejen med sydvest. Undervejs kunne vi nyde efterårsfarverne, som stod i fuldt flor mange steder. Det første stop gjorde vi ved Cone Manor, et palæ bygget af tekstilfabrikanten Moses H. Cone længe før parkvejen blev åbnet. Her blev jeg i bilen, men Tim gik rundt for at fotografere. Det var her, ved Cone Manor,. jeg måtte købe edn T-shirt tilbage på forårsturen i 2019, da jeg havde hældt en kop kaffe ned over min gule skjorte. Den historie har jeg fortalt i artiklen "Det er koldt på toppen" fra den tur. Herfra fortsatte vi til Julian Price Memorial Park og Price Lake, hvor vi begge fik taget billeder. Næste stop, bortset fra på et et par pullouts for at fotografere, var Linn Cove Viaduct. Der var der alt optage på begge parkeringspladser, så jeg satte Tim af, så han kunne tage billeder, mens jeg cirklede rundt 4-5 gange indtil han kom tilbage. Det blev sidste stop på Blue Ridge Parkway på den tur.

Vi satte kursen mod Ferguson, så Tim kunne får sin bil. Han kørte tilbage til sit hotel. Senere kørte jeg også til Wilkesboro, så vi kunne spise aftensmad på Applebee's Family Restaurant; noget vi gerne gør, når vi er i USA sammen. Tims hotel lå lige på den anden side af hovevejen, så han gik derover. Da vi have spist, gik han tilbage til hotellet, men jeg satte kursen mod mit Airbnb, dog med et ophold på en tankstaion for at genforsyne med drikkevarer.