Nord til nordvest

Turens anden dag og den første dedikeret sightseeing i de nordligste områder af det sydlige Danmark. Helt konkret var dagen afsat til sightseeing i Vendsyssel. Tim havde aldrig set Frederikshavn, hvor jeg har tilbragt megen tid, så det var et af fikspunkterne. Et andet var Grenen, og det sidste var Oceanarium i Hirtshals. Oprindeligt havde vi også sat ørnereservatet på programmet, men da de kun havde åbent omkring en opvisning klokken 15, blev vi enige om, at det godt kunne blive svært at time det korrekt, så det strøg vi igen.

Vi startede dog dagen med at tage nogle billeder af Brønderslev Rådhus (både det nye og det gamle) til benefice for en Facebook-ven. Derefter tog vi den mest direkte vej til Frederikshavn over Kirkholt, Østervrå, Stenhøj (kendt fra sangen "Hjemmebrænderiet" med De Gyldne Løver) og Gærum, og vi ankom derfor til Frederikshavn ad Gærumvej. Vores første stop var ved Bangsbo Museum, som vi dog kun så udefra - mest fordi de endnu ikke havde åbnet. Her er en krydderurtehave, en sansehave og generelt en mindre botanisk have, foruden de smukke bygninger på Bangsbo Hovedgård, som udgør museet. Efter besøget her ville jeg have kørt af Dr. Margrethesvej forbi den tidligere Søværnets Sergent- og Reserveofficersskole (nu Center for Sergent- og Maritim Uddannelse), men desværre var vejen lukket for offentlig trafik, så vi måtte køre udenom ad Understedvej. Vi fik dog set skolens idrætsanlæg og indgangen :-).

Vi fortsatte op til Pikkerbakkerne, hvor Nordjyllands Kystmuseum har en afdeling på det tidligere Bangsbo Fort. Her kan man se gamle kanoner fra krigens tid (2. Verdenskrig), blandt andre en af de fire 15 cm kanoner, som tyskerne satte op på fortet for at beskytte Frederikshavn. Man kan også komme ned i nogle af de gamle bunkere, hvor der er diverse udstillinger. Også her var vi dog for tidligt ude, så vi så på bunkerne udefra - og var inde i nogle af de, der var åbne uden betaling. Søværnet er stadig tilstede på fortet, men nu kun i meget begrænset omfang, idet det såkaldte Maritime Overvågningscenter Nord ligger her. Her er der lukket for adgang, men ellers kan man gå omkring på hele området og blandt andet nyde udsigten over Frederikshavn by noget nord for fortet. Ved parkeringspladsen bag administrationsbygningen/billetkontoret lå orlogsfartøjet L01 - Lappedykkeren. Dette fartøj, der aldrig har været i vandet, er kendt af alle søværnsfolk, der har været i værnet siden 1959. Det lå oprindeligt på Søværnets Eksercerskole i Auderød ved Frederiksværk, og her trænede de værnepligtige diverse sømandsfærdigheder, så som binding af knob, kast med kasteline, fortøjning mm, inden de blev sluppet løs på rigtige skibe. Desværre var Lappedykkeren i en sølle stand, men jeg tog alligevel nogle billeder af den. Et af dem publicerede jeg i gruppen Søværnet på Facebook, og jeg skal da love for, at der kom respons. Efter 3 minutter, havde jeg allerede 10 likes og 4 kommentarer og det blev bare ved og ved. Lige nu er tallene stabiliseret med 160 likes og omkring 70 kommentarer, de fleste over læsten "Hvor er det synd, det burde der gøres noget ved". Aldrig har jeg oplevet en sådan interesse i noget andet, jeg har lagt på "bogen".

Fra Pikkerbakkerne kørte vi ned til byen og fandt en parkeringsplads nær Krudtårnet, som stammer fra 1690, samme år som Tordenskiold blev født, og blev benyttet af blandt andre samme Tordenskiold under Store Nordiske Krig fra 1712 til 1719 (krigen begyndte før 1712 og varede til 1721, men de omtalte år, var den periode, hvor Tordenskiold var med). Tårnet blev bygget i den lille bebyggelse Fladstrand, Frederikshavns forgænger og er nu vartegn for byen. Det blev selvfølgelig behørigt foreviget inden vi gik en tur forbi kirken og gennem gågaden (Danmarksgade), hvor jeg kunne udpege for Tim, hvor de værtshuse, jeg havde frekventeret i min tid i byen, i sin tid lå. Desværre eksisterer ingen af dem mere. Der kan man se, hvad der sker, når en sømand går i land.

Da der ikke var mere, vi ville se i Frederikshavn, gik vi tilbage til bilen og kørte nord på mod Skagen. Målet var ikke så meget byen som Grenen, Danmarks nordligste punkt - i hvert fald det sydlige Danmarks. Der er mange punkter på Færøerne og Grønland, som ligger nordligere. På vejen gjorde vi et enkelt stop lige syd for byen for at besøge Den Tilsandede Kirke. Den havde jeg ikke set siden 1977, og Tim slet ikke, så vi gik turen fra parkeringspladsen gennem klitplantagen, hvor jeg nåde at blive bidt eller stukket af to fluer på min ene hånd. Jeg har stadig i skrivende stund (10 dage senere) spor af overfaldet. Men kirken, som i dag kun består af det delvist begravede tårn var nydelig. Vi fortsatte gennem Skagen by ud til parkeringspladsen ved Grenen. Ved alle mine tidligere besøg på stedet, hvor Tim kun havde været en enkelt gang for mange år siden, har jeg altid gået fra byen eller parkeringspladsen ud til Grenen, så jeg havde aldrig kørt med Sandormen, den traktortrukne "bus". Det skulle der nu rådes bod på. Vi ofrede derfor 25 kroner hver for en returbillet. "Bussen" afgik kort efter at vi var kommet ombord, og så kørte vi ud til Jyllands nordligste spids, hvor en hel del andre, trods blæsten, havde fået samme gode ide. Det lykkedes dog for mig at få taget et billede af Tim med fødderne i vand, dog ikke i begge have samtidigt. Til gengæld fik vi begge taget billeder af bølgerne der opstår ved mødet mellem Kattegat og Skagerrak. Grenen er faktisk et af de meget få steder i verden, hvor det er så tydeligt, at to have mødes. Jeg forstår i øvrigt skagenmalernes begejstring for lyset, for det er ret specielt, se fx billedet øverst.

Da vi ikke ville være mere våde om fusserne tog vi Sandormen tilbage til parkeringspladsen, og efter at have børstet det værste sand af, fortsatte vi vores færd; denne gang mod syd (vi kunne ikke andet). Bortset fra et stop for at fotografere Skagen Fyr, fortsatte vi til Råbjerg Mile (hvor der er sand i milevis - ha ha). Den ville Tim gerne gense, og han skulle jo bestemme noget. Da vi havde gået ad en meget sandet sti fra parkeringspladsen til selve milen, orkede jeg ikke mere. Mine sandaler (no pun intended), var ikke egnede til milebestigning og mine ben var trætte, så jeg ventede nedenfor milen, mens en barfodet Tim besteg den, og fik taget nogle nydelige billeder af såvel mile som landskabet bag den, der er helt anderledes fugtigt. Som en bekendt kommenterede mit milebillede på Facebook: "Åndsvagt sted at lægge en strand. Der er jo ikke noget vand i nærheden."

Efter milen var næste stop Hirtshals, hvor Tim gerne ville besøge Oceanariet trods en entre på 170 kr. pr. snude. Det viste sig dog (eller rettere, det havde vi fået at vide da vi købte billetten), at vores billet til Sandormen gav 15% rabat, så det blev kun 145 kroner for hver, men det var også ca. 144,50 for meget efter min mening. Den store oceantank var nogenlunde spændende, og sælkolonien var OK, men ellers var det en stor skuffelse. Selv den meget akvariebegejstrede Tim måtte senere erklære, at besøget her var turens største skuffelse. Faktisk nærmer Tims begejstring for akvarier sig næsten en fetish, men denne gang blev den altså ikke plejet nok. Han opgav dog at se flere akvarier på denne ferie, selv om vi kom forbi en hel del - så skuffet var han. På stedet var en  isbod, hvor Tim fik en uendelig trang til en softice, som han dog undlod på grund af sin laktoseintolerance, så til hans store irritation købte jeg én og spiste for øjnene af ham! Nej, jeg overdriver. Han så på fisk mens jeg spiste.

Besøget på akvariet blev noget kortere end planlagt, og efter et kort besøg ved Hirtshals Fyr, besluttede vi derfor at køre tilbage til Store Vildmose og se lidt mere på den. Undervejs kom vi tilfældigvis forbi Børglum Kloster (tilfældigvis, fordi vi ikke vidste at det lå på vores rute). Desværre var klokken da 16.45 og de lukkede klokken 17, så vi opgav et besøg og nøjedes med at se klosteret udefra. Tim blev ret ærgerlig, for han ville - set i bakspejlet - hellere have undværet Oceanariet, og så brugt tiden på klosteret i stedet. Nu begyndte det igen at regne - det gør det åbenbart når vi besøger Vildmosen, så besøget her blev kort inden vi vendte tilbage til Brønderslev, hvor vi efter et kort ophold på hotellet igen spiste på den kinesiske restaurant, vi havde spist på dagen før.