Billeder fra Fyn og omliggende øer

Så kom der billeder nok til at Fyn og de omkringliggende øer kunne få sin egen side. Foreløbig er øerne mest Langeland, men også et par billeder fra Tåsinge.

Klik på billederne, for at se dem i fuld størrelse

	på Fyn ligger Egeskov Slot og tager sig ud.
	I haven ved slottet finder man Piet Heins "Superæg".
	Ikke langt nord for Fåborg finder man Svanninge Bakker, hvor der er meget nydeligt hele året, men specielt om efteråret.
	Ikke langt fra Korinth ligger Nørresøen.
	Her siges der at yngle havørne. Dem så vi nu ikke, men selv uden er der smukt på en oktoberdag.
	Med et rigt udvalgt af diverse ænder.
	Og til højre for øen ses en større flok skarver.
	Selv om mange fiskere er utilfredse med skarverne synes jeg personligt, at det er meget flotte fugle.
	Hvis man fra Fåborg kører mod Bøjden passerer man Horne Kirke. Dette er Fyns eneste rundkirke.
	Dette ses dog bedst, hvis man ser kirken fra siden. Rundkirken er den ældste del af kirken, opført på Valdemar den Stores tid. Sidebygningerne og tårnet er opført senere i middelalderen. Synes du at kirken ser bekendt ud, kan det skyldes at du har set filmen Adams æbler.
	På kirkegården ligger et mausoleum fra 1825. Det er opført til familien Brahe til Hvedholm.
	Her ligger de sidste fire generationer af Bille Brahe til Hvedholm begravet.
	Tåsinge
	På vej til Langeland krydses Tåsinge, og her finder man blandt andet Landet Kirke.
	Som så mange andre kirker på Sydfyn og øerne, er den hvidkalket.
	På kirkegården i Landet er der to berømte gravsteder. På det ene ligger to engelske flyvere fra 2. Verdenskrig begravet. Det understreges af resterne af propellen fra deres Lancaster bomber.
	Der er tale om flyets navigatør og skytte.
	I den anden grav ligger Løjnant Sixgten Sparre og Hedvig Jensen, bedre kendt om Elvira Madigan, begravet. Kender du ikke deres historie, kan den læses på nettet.
	Langeland
	På det sydlige Langeland ligger Bagenkop, med denne lille Kirke, der også er hvidkalket.
	Lidt længere nord på findes Humble Kirke på en bakke.
	Det er Langelands største kirke. Den var tidligere underlagt herregården Skovsgård, og familien herfra er gravlagt i kirken. Som det ses er tårnet placeret noget utraditonelt.
	Lidt nord for kirken findes Kong Humbles grav. Her skulle sagnkongen Humble ligge begravet. KI følge Saxo var Humble far til Dan og Angel der grundlagde hvert deres kongerige, Danmark og Angel.
	I givet fald må graven være blevet genbrugt. Der er tale om en 4.000 år ganmmel langdysse fra bronzealderen, og hvis Humble, Dan og Angel overhovedet er historiske personer, må de have levet i begyndelsen af folkevandringstiden - for omkring 16-1700 år siden.
	Humble Kirke hørte under Skovgård, hvis nuværende hovedbygningen fra slutningen af 1880'erne ses her. Tidligere var hovedbygningen firelænget.
	Herskabet boede i de øvrige gemakker. Her husfruens soveværelse.
	Og herremandens opholds- og arbejdsværelse. Den sidste private ejer var i øvrigt Ellen Fuglede. Hun blev aldrig gift og testamenterede ejendommen til Danmarks Naturfond som ejer den i dag og driver den som økologisk landbrug.
	Ejendommen blev opvarmet af kakkelovne i de enkelte rum. Her i stuen. Elsktrisk lys blev først indlagt i 1943, hvor der i hele hovedbygningen blev opsat 18 lampesteder.
	I kælderen under hovedbygningen boede tyendet. Værelset her tilhørte "Køkkenjomfruen" der varv tyendets øverste. Det var hende der havde ansvaret for det øvrige personale og for husholdningens økonomi og planlægning.
	Den mad, der umiddelbart skulle bruges blev opbevaret i rummet her. Langtidsopbevaring skete i en såkaldt "iskælder", der lå ude bag avlsbygningerne.
	En vinkælder havde man naturligvis også på godset og den var aflåst, så tyendet ikek kunne komme til de dyre dråber.
	Rulning og strygning af tøj skete naturligvis også i kælderen, men af én eller anden grund skete selve vasken, især af det fine tøj i et rum ovenpå.
	Skulle man have helt frisk mand, kunne man "nappe" en kalkun. I "kalkunhuset", som også var et rum i kældere lige ved siden af husjomfruens rum, gik høns og kalkuner.
	Al denne mad skulle naturligvis tilberedes, og det skete naturligvis i køkkenet. Min oldemor tjente som kokkepige på Skovsgård i 1890'erne, så det kunne være hende, der stod ved komfuret.
	Der skulle naturligvis også vaskes op, og det skete i "opvaskekøkkenet".
	Tyendet spiste i "folkekøkkenet". Her var der plads til 12-14 personer og på væggene var der stativer, hvor tyendet kunne hænge deres skeer. Hele kælderen er i dag indrettet som Danmarks eneste tyendemuseum.
	Hvor der kommer noget ind, skal også noget ud. Det foregik om sommeren i dette lille skur, som var placeret ude ved voldgraven. Om vinteren var der et lille rum udenfor nedgangen til kælderetagen, som man kunne benytte.
	I begyndelsen af 1900-tallet blev der dog indrettet denne meget moderne og avancerede facilitet inde i kælderen, så pigerne ikke længere fik "frost i  røven" om vinteren.
	"Hustyendet2 boede altså nede i kælderen. Arbejdskarlene på gården boede derimod på 1. sal i staldbygningen. På den måde kunne man spare en del opvarmning, da dyrene jo var med til at opvarme.
	I nogle af staldene er der i dag hestevognsmuseum.
	Her finder man blandt andet denne vogn, som bageren kørte rundt i og falbød sit brød.
	I tilfælde af ildebrand rykkede brandvæsenet selvfølgelig ud med deres brandsprøjter.
	I slotsparken ligger dette lille hus. Det rummede tidligere "røgkøllen". Her røgede man kød og fisk til langtidsopbevaring og her tørrede man malt til ølbrygningen.
	En lang allé førte op til slottet.
	Det sidste billede fra Skovsgård i denne omgang forestiller godsets mølle. Mellem den nuværende hovedbygning og møllen ligger et voldsted fra middelalderen. Her mener man at herregårdens oprindeligt har stået, men hvad den har heddet dengang vides ikke. Navnet Skovsgård kendes først fra 1457.
	Min oldemor er født i Lindelse. Før hun kom til Skovsgård, voksede hun dog op i Rudkøbing. Præcis hvor ved jeg ikke, så her er bare et billede fra gågaden. Den eksisterede næppe i 1880'erne - i hvert fald ikke som gågade.
	Og her er Rudkøbings gamle Råd- og domhus.

- Tilbage til Danmarksbilleder -