Ad "Djævelens hovedvej"
Den 5. juli 2006 skulle vi køre en kort tur fra Blanding, Utah nordpå til byen Moab i samme stat, en tur på omkring 120 km. Vi besluttede dog at besøge Four Corners Monument, det eneste sted i USA, hvor fire stater mødes, så det gjorde vi, og det var da ganske morsomt at stå med fødderne i fire stater på en gang, men så var det heller ikke sjovere. Så ikke mere om det. Til gengæld var det en spændende tur ned gennem den sydøstlige del af Utah og ind i New Mexico, hvor indkørslen til monumentet findes. Her kører man gennem en masse "open range", områder hvor heste og kvæg går fri, og det skal man tage højde for, når man kører!
Efter besøget ved Four Corners skulle vi så nord på mod vores mål i Moab. Vi kørte derfor tilbage til US 160 og fulgte denne mod øst ind i Colorado, hvor vi prøvede at ramme Tripple-6 (US 666) syd for byen byen Cortez. Ved grænsen til Colorado kører man ind i Ute reservatet, eller rettere Mountain Ute reservatet. Dette er ikke specielt stort, så allerede før Cortez, var vi ude af reservatet igen, og vi besøgte ikke butikker eller lignende i reservatet. Uterne, der altså i dag har et reservat i Colorado, har givet navn til staten Utah, og stammenavnet betyder, "Folk, der bor i bjergene". Stammen har i øvrigt et meget større reservat i det nordlige Utah.
Vi kan godt lide kort. Bedst hjulpet er vi blevet af vores efterhånden meget lasede og veltjente Rand McNally Road Atlas, som har fulgt os på flere ture, og som har tjent os forholdsvis trofast. Men ind i mellem er kortet altså forkert, især når man ikke har den nyeste udgave. Det havde vi allerede oplevet i Los Angeles og her i Colorado blev vi snydt igen. Således forsøgte vi altså at finde US Highway 666, som skulle føre fra Gallup, New Mexico via Cortez, Colorado til Monticello, Utah. Vi skulle støde til vejen et sted syd for Cortez og følge den til Monticello, og vi fandt godt nok også en vej, der gik i den rigtige retning. Den hed bare ikke US-666 men US-491, og så kom vi i tvivl om, hvorvidt vi var på rette spor, men vi fulgte skråsikkert vejen, og mente, at den så enten ville skifte nummer eller alternativt ville støde ind i US-666, i hvert fald når vi kom gennem Cortez. Desværre skete ingen af tingene. Vejen blev ved med at hedde US-491, uanset hvor langt vi kørte. Til sidst nåede vi til Monticello, som ønsket, men US-666 hed vejen altså ikke; derimod blev skiltene stædigt ved med at fortælle os, at den hed US-491. Vi blev derfor enige om, at vi nok ikke ville finde US-666 den dag. US 666 (eller Tripple 6, som den blev kaldt) var simpelthen blevet forsvundet fra jordens overflade, eller rettere, den var blevet omdøbt til US-491.
Da vi fik det undersøgt, viste det sig – som vi faktisk selv havde haft en mistanke om – at det var nummeret, den var gal med. 666 er "dyrets tal" fra Johannes Åbenbaring. Jeg citerer Johannes
Jeg så et andet dyr komme op af jorden; det havde to horn som et lam, men talte som en drage. Det udøver hele det første dyrs magt for dets øjne; og det får jorden og dem, der bor på den, til at tilbede det første dyr, det hvis banesår blev lægt. Det gør store tegn, så det endog får ild til at falde fra himlen ned på jorden for øjnene af menneskene. Det forfører dem, der bor på jorden, med de tegn, som det har fået givet at gøre for dyrets øjne, og siger til dem, der bor på jorden, at de skal lave et billede af dyret, der fik sværdhugget og kom til live. Og det fik givet at blæse livsånden i dyrets billede, så dyrets billede også kunne tale og få alle dem dræbt, der ikke vil tilbede dyrets billede. Det får alle, store og små, rige og fattige, frie og trælle, til at sætte et mærke på deres højre hånd eller deres pande, så ingen kan købe eller sælge undtagen den, der bærer dette mærke, dyrets navn eller dets navns tal. Her kræves der visdom! Den, der har forstand, må regne på dyrets tal, for det er et menneskes tal. Dets tal er 666.
666 betragtes som repræsentant for Antikrist, eller for Satan, og US-666 blev da også kaldt Djævelens Hovedvej i folkemunde. Da der samtidigt skete ret mange uheld på vejen, mente nogle at vejen var forbandet og at djævelen regerede på vejen! Derfor besluttede man i 2003 at ændre vejens nummer. Det var åbenbart så sent, at Rand McNally ikke havde fået ændringen med i deres 2004 udgave, som var den, vi havde med. Og godt det samme, for havde vi haft et nyere kort, havde vi aldrig ledt efter US-666, og så havde vi aldrig fået historien om, hvordan amerikanerne blev reddet fra hjemsøgelserne på Djævelens Hovedvej.
Undervejs blev vi igen overraskede over, hvor meget landskabet kan skifte, selv på korte afstande. I det sydlige Utah og ved Four Corners, var der som nævnt tale om et grågult ørkenlandskab med vinderoderede bakker. Sådan så der også ud, da vi kørte ind i Colorado via Mountain Ute Reservatet, men omkring byen Cortez ændrede landskabet karakter, og der kom grønne marker med korn og kvægbrug (her var kvæget indhegnet, og gårdene tilsyneladende forholdsvis små) og i byen var der sågar en kvægauktion. Nord for Cortez ændrede landskabet igen karakter, og blev mere ørkenagtigt og bjergrigt, og da vi nåede tilbage til Utah, var det igen de røde farver, der dominerede. Ved Monticello stødte vi igen til US 163 som vi fulgte videre til Moab efter en samlet strækning på 440 km, så vores lille udflugt havde "kostet" en omvej på 320 km.