Bøger om sagen

Som det fremgår af min kildeliste, har jeg også brugt en række bøger. Det drejer sig om fire bøger, som jeg har brugt i uddrag, heraf indeholder de to historier om Tom Dooley, mens de to øvrige, A History of Watauga County af John Preston Arthur og Historical Sketches of Wilkes County af John Crouch kun er brugt for at underbygge andre forhold. De to bøger, der nævner Tom Dooley-sagen er Dead and Gone af Manly Wade Welman og Haints of the Hills af Daniel Barefoot.

Den første er en samling af ti forskellige mordgåder fra North Carolina. Blandt disse er altså også sagen om Tom Dooley, som har fået et kapitel på 15 sider. Gennemgangen kender artiklen fra New York Herald, men bygger i høj grad på legendarisk stof. Fx fastholder forfatteren at Tom Dooley havde tjent i det 26. North Carolina Regiment, hvilket han altså ikke havde. Til gengæld vil forfatteren vide at Tom ikke blev såret under borgerkrigen, hvilket han gjorde. Der fremføres historien om Bob Cummings og hans forelskelse i Laura Foster, og han har desværre misforfstået kronologien. Ifølge kapitlet om Tom møder Tom Laura først og gennem hende lærer han Pauline Foster at kende. Gennem sidstnævnte stifter han så bekendtskab med Ann Melton. Men rækkefølgen var snarere den modsatte. Det fortælles også at famlien Melton, specielt Ann ejede både jord og penge. Historien fortsætter på denne måde med at referere det legendariske stof, og jeg skal ikke trætte med at påvise alle fejlene, for der er mange.  Blandt de helt nye og selvopfundne ting, næver bogen at Laura havde en guldtand – noget legenderne end ikke ved af. Her er der ved hjælp af guldtanden, at Laura identificeres. Bob Cummings finder kniven, der blev brugt til mordet og Tom SDooley sværger hævn over morderen. Historien er dramatiseret voldsomt, og Welman kan endda anføre ordskifter mellem de involverede. Dette virker lidt mærkeligt, da de andre mordhistorier i bogen beskrives langt mere nøgternt. Følgende passage illustrerer, hvad jeg mener. Den finder sted lige efter Toms arrestation: "Into Wilkesboro then rode a striking figure, burning-eyed and fierce-moustached, who was immediatelyt recogni zed and cherred from both sides of the street." (Dead and Gone, s. 179).

Haints of the Hills er en samling af spørgelseshistorier fra hele North Carolina. Kapitlet om Tom Dooley findes i det sidste af bogens tre bind. Afsnittet indeholder en meget kortfattet gennemgang af sagen, som faktisk holder sig rimeligt til fakta. Der er dog også en del legendariske elementer, fx at Ann og James Melton giftede sig mens Tom var i krig og at Laura var gravid, da hun blev myrdet. Desuden har Barefoot en lang, forkert, redegørelse for, hvad Tom sagde ved galgen. Ellers fortæller den om hytten, som Tom boede i, at den var hjemsøgt indtil den til sidst blev revet ned. Bogen genfortæller også historien om Anns tilståelser på dødslejet, men får slået historierne sammen til en, så alle varianter af tilståelserne forekommer. Kapitlet slutter med at nævne, at Lauras spøgelse af og til ses ved Toms grav.

Hovedkilder 

De to bøger, jeg har brugt mest, er begge af John Foster West, The Ballad of Tom Dula og Lift up your head, Tom Dooley. Den først nævnte er fra 1970'erne er fra 1990'erne. I det følgende vil jeg se lidt nærmere på disse to bøger. John Foster West, som nu er død, professor i engelsk ved Appalachian State University i Boone i North Carolina, og blev pensioneret i 1991, 73 år gammel. Han var vokset op i omegnen af Elkville, og kendte legenderne om Tom Dooley fra sin barndom.  West døde i maj 2008 i en alder af 89.

Den første bog udkom i 1970 og er genoptrykt flere gange. Her gennemgår WSest sagen i detaljer og i modsætning til de foregående forfattere, er hans gennemgang baseret på kendsgerninger, ikke legender. West har fundet dokumentation i form af retsudskrifter, avisartikler mm., og selv om hans bog nævner legenderne og ikke mindst sangene, indeholder historien ingen legendariske elementer. Bogen starter mked en kritisk gennemgang af en lang række andre bøger om emnet, hvor han ikke mindst beskriver de forskelle, der er på de enkelte versioner af historien, men ellers gengives vidneudsagn, domsafsigelser, lister over vidner og embedsmænd involveret i sagen og så videre foruden de omtaltge avisartikler. Også områdets geografi gennemgås, og herunder kommer West ind på opdelingen af befolkningen i to klasser, hvilket han har fra artiklen i New York Herald, og som han selv var overbevist om, er en kendsgerning. Sidst i bogen forsøger West at give sin egen forklaring på, hvad der skete, og han virker rimeligt overbevist om, at Tom var morderen.

Bogen er som sagt meget faktuel og dens største "fejl" er Wests overbevisning om, at de to klasser i området ikke var forbundne. Således mente han fx at den Bennett Dula på hvis jord Tom blev begravet, på ingen måde var i familie med Tom.

The Ballad of Tom Dula kan virke noget tgeknisk med gengivelse af alle de juridiske papirer og andre historiske dokumenter, og den var skrevet "som en videnskabsmand ville skrive en populærvidenskabelig bog".

I den næste bog fra 1993 er West blevet klogere omkring de sidste forhold. Han ved nu, at de rige Dula'er og de fattige Dula'er faktisk var beslægtede. I denne bog forsøger han at popularisere yderligere. Begivenhederne beskrives kronolgoigsk og ikke ordnet efter mene som i den første, og gengivelserne af juriske papirer mm er flyttet til er supplement i sidste halvdel af bogen – efter den egentlige historie. I det hele taget er denne bog noget lettere tilgængelig, men den bibringer egentlig ikke noget nyt til historien. Bogen indeholder endvidere i modsætning til den første, enkelte fotografier fra området. Interessant er det, atg West i denne bog nævner at selv om butikken i Elville var kendt som Cowles' Store, var familien Cowles selv flyttet fra området allerede i 1858, noget der tilsyneladende er gået senere forfatteres næse forbi. West nævner at butikken i 1990 kaldes Eller's Store, hvilket jeg kan bekræfte at den også hed i 2012.

I begge bøger tager West fejl omkring Tom's familieforhold, men det må tilgives da han ikke havde internetadgang til diverse optagelser, som jeg har haft og derfor havde vanskeligt ved at krydsreferere de forskellige oplysninger. Også i den senere bog fastholder West at Tom nok var skyldig, men erkender at han burde have været frikendt, da indicierne slet ikke var stærke nok til en domsafsigelse.

Disse to bøger var som nævnt flere gange mine hovedkilder indtil jeg selv begyndte at grave videre i sagen og selv fremsøge diverse dokumenter fra tiden, og jeg vil mene at de er det mest neutrale, der er skrevet om sagen.

Tilbage til Indholdsfortegnelsen