Kartofler til mosen fra mosen og et glimt af vilde svin (fredag)

Kartofler så langt øjet rækker i Store Vildmose.

Så var det blevet fredag og tid til at vende næsen hjemad, og endnu engang havde jeg godt tid, da jeg først skulle med færgen kl. 16.15 og turen fra Vrå til Aarhus ville tage mindre end to timer, så der var masser af tid til mere sightseeing. Inden jeg spiste morgenmad pakkede jeg mine få ting i bilen, så jeg var klar til at køre, når jeg havde tjekket ud, og så nød jeg for sidste gang den udmærkede morgenbuffet på hotellet, inklusive håndsprit og handsker (som jeg dog ikke indtog), men håndspritten stod fremme, og man blev bedt om at iføre sig engangshandsker, når man forsynede sig. Sådan var det hver dag, så det var ikke et nyt påfund. Her fredag var der mange flere, der spiste morgenmad, og der havde faktisk også siddet en gruppe og spist aftensmad dagen før, mens jeg sad og ordnede fotos, så måske var det nogen, der skulle på træningslejr i weekenden. Alderen og blandingen af vokse og unge, kunne tyde på det. Efter at have spist tjekkede jeg ud, og så satte jeg kursen sydpå.

Første mål var Åbybro; ikke fordi jeg skulle noget der, men jeg ville lige et smut mere gennem Store Vildmose. På én af de tidligere ture gennem mosen havde jeg spottet en bod (faktisk flere), hvor de solgte friskopgravede vilde mosekartofler eller også var det vildmosekartofler, og sådan nogle ville jeg have med hjem til min mor og far, som spiser betydeligt flere kartofler end jeg gør. Jeg tror dog ikke de lavede mos af mosekartoflerne, for der var jo tale om nye kartofler, og de moses ikke så let, når de kommer lige fra mosen til mosen. Næste stop var også min mors skyld. Hun har gennem hele mit liv fortalt om alle de somre hun tilbragte hos lærer Jensen på skolen i Thorup og hans familie, så nu ville jeg ved selvsyn se stedet. Thorup blev tastet ind Google Maps, og så tog jeg af sted. Som sædvanligt tog appen mig ad den hurtigste vej, ikke den korteste, og det betød at jeg blev sendt syd over mod Nørre Sundby, forbi Aalborg Lufthavn og kasernerne, og så ad motorvejen mod Frederikshavn. Så langt skulle jeg dog ikke, så ved Hjallerup forlod jeg motorvejen og fortsatte til Thorup. Thorup er en ret lille landsby, men på trods af det, der er nærmest kun en enkelt gade, lykkedes det for mig at overse skolen. Heldigvis mødte jeg en dame, men selv om hun var på min egen alder, havde hun ikke boet længe nok i byen til at kende familien Jensen. Til gengæld kunne hun fortælle mig, hvor jeg kunne finde skolen, som ikke længere er skole, men derimod "aktivitetshus" og lokalhistorisk samling, og det var hvad der stod på skiltet, og årsagen til, at jeg havde overset den i første omgang. Der var dog ganske lukket, så der var ingen, jeg kunne udspørge om fortidens skole, men jeg giver ikke op, så det må jeg forske i næste gang, jeg kommer på de kanter. Jeg fik taget nogle billeder, både af skolen og af nogle andre bygninger i byen, som jeg kunne fremvise, når jeg kom hjem, og min mor kunne da også fortælle, hvem der havde boet i hvor i skolebygningen, og hvor der havde været klasseværelser.

Hobro Kirke.

Jeg havde stadig masser af tid, så når jeg nu havde set Store Vildmose, besluttede jeg mig for også at se den lille, som ligger syd for Limfjorden, nærmere bestemt ved Dokkedal (postnummer Storvorde - godt navn til en by). Mit første mål var Lille Vildmosecentret, hvor der var forskellige udstillinger og en indhegnet del af mosen, som man mod betaling kunne komme ind i, og der var også et lille smalsporet jernbane, som man kunne køre en tur i mosen med. Det gjorde jeg nu ikke, for toget skulle først afgå en del senere, men jeg betale entreen og så gik jeg en tur i den indhegnede del, hvor der var mange fugle at se og ikke mindst høre. Foruden selvfølgelig søer og sumpe, som en mose jo skal have. Mens jeg var der, blev vildsvinene, som var endnu mere indhegnede, fodret, men af de 150 svin, der er i parken, var det kun to voksne og 5-6 grislinger, der samlede sig ved foderautomaten, men også de blev foreviget. Derefter vendte jeg tilbage til centret og gik en tur langs banelegemet, for at få lidt frisk luft og strakt benene inden jeg kørte videre. Efter besøget her, kørte jeg en tur gennem selve mosen, med en afstikker til et udsigtstårn, hvor jeg håbede at kunne se elge (som er udsat i området), men det kunne jeg ikke. Jeg så dog en enkelt ko eller mange, hvor af en var en Brahmatyr, som trods navnet faktisk er avlet i USA, ikke i Indien. På den anden side af den sø, hvor tårnet stod, kunne man spotte en havørn i toppen af et dødt træ, men selv med min 600 mm tele, var det så langt væk, at man mest alt kan se en sort klat i træet. Jeg vendte tilbage til "hovedvejen" gennem moseområdet, og forlod dette ved endnu engang (jeg har ikke fortalt om første gang, men det var da jeg kørte ind i området) at køre over en kvægrist, der formodentlig skal sikre at elgene ikke forlader området.

Jeg ved egentlig ikke hvorfor, men jeg besluttede at næste stop skulle være Rebild Bakker, så det satte jeg kursen mod. Havde jeg tænkt mig om, havde jeg nok ikke gjort det, for det viste sig, at som stort set alle andre steder, jeg havde besøgt, var der sort af mennesker. Det lykkedes mig dog at finde en parkeringsplads, og så gik jeg en forholdsvis kort tur i området, som jeg sidst besøgte for en del år siden. Men selv med mennesker er der nu ganske kønt. Da jeg stadig havde god tid, besluttede jeg mig for et besøg i Hobro. Den tur førte mig forbi Thingbæk Kalkminer, som jeg dog ikke besøgte, og gennem Rold Skov og forbi Rold Storkro, hvor Dorte og jeg engang var til sølvbryllup. Hos hvem husker jeg ikke længere, men det var nogen fra Bordtennis. I Hobro parkerede jeg bilen nær centrum og gik en tur på gågaden og forbi den ret interessante kirke. Næste stop var vikingeborgen Fyrkat, men også her var der mange mennesker, så jeg nøjedes med at køre forbi og se den ude fra, inden jeg satte kursen mod Aarhus.

Undervejs stoppede jeg ved et motorvejscafeteria  og fik lidt sen frokost inden jeg fortsatte til havnen, hvortil jeg ankom ca. 20 minutter før ombordkørsel. Igen havde jeg købt plads i loungen, men denne gang uden rundstykke, så jeg nøjedes med en kop kaffe på vej over Kattegat. Vel ovre på den anden side gik det rask mod hjemmet med et enkelt stop i Superbrugsen på Park Allé for at køber aftensmad og så var min spontane femdagesferie overstået. 344 km var det blevet til her på sidstedagen, og i alt fik jeg kørt præcis 1700 km på turen, hvilket kompenserer lidt for alle de måneder, hvor bilen stod ganske stille mens jeg underviste hjemmefra.