Ingen huler i Kentucky!

På vej fra Charleston til dagens planlagte mål i Bowling Green Kentucky, besluttede vi at se huler, som der er mange af i Kentucky.

Mellem Elizabethtown og Bowling Green ligger Mammoth Cave, verdens største kendte hule med over 500 km udforskede gange og adskillige nedgange med såvel korte som lange ture. Desuden er der mange andre hulekomplekser i området. Vi besluttede derfor at besøge Crystal Onyx Cave, som skulle være ret flot, og hvor der er fundet rester af forhistoriske mennesker. Imidlertid brød Dorte sig ikke om billetkontoret. Det var for lurvet, så hun mente ikke, at hulen var sikker nok, og selv om det sikkert er vrøvl måtte jeg give hende ret, så vi forlod hulen uden at besøge den.

I stedet ville vi så se Diamond Caverns. Her var der bestemt ikke noget galt med billetkontoret, men da vi ville købe billetterne, fik vi at vide at man skulle gå op og ned ad 350 trappetrin. Det orkede vi ikke på det tidspunkt, så vi opgave også den tur.

I stedet for at forsøge med endnu en hule, valgte vi at finde et sted at spise frokost. Det første sted vi fand,t var et Dairy Queen nær hulerne, og det blev første, sidste og eneste gang, jeg har opsøgt et etablissement fra den kæde. Det er egentlig synd, at hvad der måske er et enkeltstående eksempel, skal ødelægge det, for hele kæden, men... Aldrig har vi været så beskidt et sted. Bordene var ikke tørret af, der lå snavs på gulvet, som også var så plettet, at det så ud om om, der aldrig blev vasket gulv. Toiletterne var ulækre, og håndvasken var så beskidt, så vi opgav at vaske hænder. Maden kan jeg ikke udtale mig om, for vi forlod stedet så hurtigt som muligt uden at bestille.

Vi ville køre videre til Bowling Green og finde et hotel. Her var der i øvrigt også en hule, men da vi nåede byen, var klokken kun 14, og så i stedet for at slå os ned, besluttede vi at fortsætte ad motorvejen ned til Tennessee. Undervejs ville vi så overveje hvor langt vi skulle køre. I første omgang besluttede vi os for Nashville, men blev enig med os selv om at hotellerne nok var billigere uden for byen. Derfor stoppede vi i den lille by White House, hvor vi fandt et Comfort Inn, om end af lidt mere beskeden standard end det vi havde boet på i Charleston, West Virginia. Vi spiste for første og i øvrigt eneste gang aftensmad på en McDonald, mest fordi vi jo ikke have spist noget til frokost, og derfor var ret sultne, men også fordi den lå lige overfor hotellet.