Minimer hukommelseskravene

Ethvert system bør være konstrueret, så det gør tilværelsen nemmere for brugerne. En af de ting vi mennesker er meget dårlige til, er at huske. Eller rettere, at genkalde vores erindringer, når vi har brug for dem. Det er derfor, næsten alle mennesker render rundt med kalendere og notesbøger med mere, og det er i udstrakt grad også derfor vi bruger computere. De er meget bedre til at genkalde deres "viden" end vi er. 

 

Det er derfor ikke særligt genialt at konstruere EDB systemer, der kræver at brugeren kan huske en masse, for at kunne bruge det. Gør programmerne selvforklarende, eller hvis du ikke kan det, så brug velkendt terminologi og/eller velkendte symboler. Hvis brugeren er vant til at trykke på en knap med teksten Tilføj, for at oprette en ny post, vil det ikke være effektivt at symbolisere denne funktion med et billede af en kat, der føder en killing (heller ikke selv om det er en sød kat). Så skal brugeren pludselig til skelne mellem de forskellige applikationers symboler for samme funktion, og det er ikke så praktisk. 

 

Endnu værre er det dog at bruge velkendte symboler til noget andet end det, de plejer at blive brugt til. De fleste kender knappen med et symbol af en printer, og ved at den bruges til udskrivning. Så lad være med at lade knappen betyde ”Slet printdriver fra computeren” i dit system. 

 

Microsoft Office er et godt eksempel på udnyttelse af "genkendelsens glæde". De knapper og menupunkter, der har samme funktion er identiske i alle programmerne i pakken. Kun de funktioner, som kun findes i et enkelt program, afviger. Det betyder, at brugeren kan minimere sin indlæring, når han eller hun skal lære et nyt program i pakken. Selv her, kan der dog opstå problemer. Knappen, der illustrerer "Gem" har et billede af en diskette på sig. i dag er disketter sjældne og forsvinder formodentlig fremtiden helt, hvilket betyder, at nye pc brugere ikke vil vide, hvad billedet forestiller, og at der ingen sammenhæng vil være mellem billede og funktion. At skifte billedet ud, vil heller ikke være nemt, for hvad skal der være i steder? Hvordan afbilder man fx en harddiske eller en USB-nøgle, så det bliver gennemskueligt, hvad billedet forestiller? Og hvad med alle de brugere, der allerede har vænnet sig til disketten. Der er altså nok at tænke på, når det gælder om at minimere de krav, der stilles til brugernes hukommelse.

 

- Til top -

 

- Til næste afsnit -

- Til forrige afsnit -

 

- Retur til Design af brugergrænseflader -

- Retur til databasedesign -

- Retur til Access -