Mord med mere - en dag i Los Angeles

Denne dejlige søndag, hvor uret ringede kl. 6, skinnede solen fra en næsten skyfri himmel, og vi havde bestilt den store Los Angeles bustur, hvilket kan være en god måde at se en storby på, når man kun har en dag. Vi blev afhentet på hotellet kl. 8 af en lille trolley, som samlede op på forskellige steder, og så kørte os til afgangsstedet for flere busser ikke langt fra Grauman's Chinese Theatre på Hollywood Boulevard. Da vi kom ned i receptionen sad chaufføren allerede og ventede, og så snart vi var der, kørte vi af sted. Vi var de første, som blev samlet op, og vi skulle forbi flere hoteller undervejs. Et par af stederne var de mennesker, der skulle afhentes ikke klar eller havde glemt det eller noget, og så kørte chaufføren bare videre til næste sted.

Et af de steder, hvor vi skulle hente passagerer, var på det hotel på Vermont Avenue i West Hollywood, hvor Dorte og jeg boede i 2006. Dengang var det et Radisson hotel, men det havde skiftet ejer i mellemtiden, og hed nu bare Hollywood Hotel. Vi kom til Vermont Avenue ad en  sidevej en blok før hotellet, og skulle bare dreje til højre, så ville vi være der. Det kunne vi desværre ikke, for hele Vermont Avenue var spærret af med bomme, og der stod nogle Traffic Control Officers og vinkede os videre (en slags politi, men som kun regulerer færdsel og ikke er bevæbnede som rigtigt politi). Nede ad gaden kunne vi også se adskillige politibiler med blink. Chaufføren fortsatte lige over et stykke, drejede til højre to gange og kom så tilbage til Vermont Avenue ved den næste gade, men her var der lige så spærret. Han forklarede situationen til en trafikdame, som gav ham lov til at holde tæt på hjørnet og så gå hen til hotellet og hente de, der skulle med her. Da han kom tilbage, havde han to yngre engelske piger med, og de kunne fortælle, at gaden var spærret af, fordi der havde været et skyderi om morgenen lige overfor hotellet. Seks var blevet skudt og mindst en af disse var døde - tilsyneladende et bandeopgør. Da vi kom tilbage sent på eftermiddagen efter busturen, var der stadig afspærret, og der gik nogle mennesker, der lignede et CSI team og målte op osv. Senere hørte jeg på vores hotel, at en endnu en person var død af sine skudsår.

Vi fik samlet nogle flere op og kunne så køre til buscentralen. Her skulle vi først have ombyttet vores reservation til en billet, og her blev vi også fordelt i de forskellige busser, afhængt af hvilken tur, vi havde bestilt. Nogle skulle til Disneyland, nogle besøge filmstudier, nogle skulle se stjernernes hjem, nogle på vintur og så videre, og vi skulle altså på Grand Tour, som forskånede os for alt for meget filmpjat, selv om vi ikke helt undgik det. Busturen startede med en spadseretur! I første omgang førte vores guide os til en stor souvenirbutik lige på den anden side af gaden. Jeg vil tro, at han fik procenter. Jeg købte noget vand til Tim og mig selv og en ny kasket, da den, jeg havde med hjemmefra, lå i den kuffert, som endnu ikke var ankommet. Efter opholdet i souvenirbutikken, hvor der i øvrigt holdt en ret stor 50'er flyder, gik vi så over til Grauman's Chinese Theatre og så på de kendtes hånd- og fodaftryk i cementen. Jeg ved ikke, hvor mange danskere, der har sat deres aftryk her, men jeg fandt en enkelt, nemlig operasangeren Lauritz Melchior, som satte sine aftryk i 1947, samme år som han blev amerikanske statsborger. Som tilfældet er for ret så mange andre af de tidlige aftryk, er der også fra Melchior en personlig hilsen til Sid Grauman: "To Sid With a big Skaal". Fra Chinese Theatre gik vi videre til det tidligere Kodak Theatre, nu Dolby Theatre, hvor den årlige Oscar-uddeling finder sted. Senere så vi i øvrigt også Hollywood Roosevelt Hotel, hvor den allerførste uddeling fandt sted i 1929 (men kun udefra). Denne første uddeling varede et helt kvarter. I dag varer det noget længere. Ved Dolby Theatre fik vi lov til at ser ind i selve salen (gennem en låst dør), og vi så biografens indgang (med titlerne på årets bedste film gennem alle årene, skrevet op og ned ad stolper). Desuden gården hvorfra der er udsigt til Hollywood skiltet, og af uransaglige årsager er placeret to statuer af elefanter på hver sin søjle

Vi vendte tilbage til bussen, og så kunne vi komme ud på køreturen, som havde flere stop undervejs.  Vores guide var meget talende, og fortalte os ofte de samme ting to, tre eller endnu flere gange. På vej til det første stop ved udendørsscenen Hollywood Bowl passerede vi en kirke, som han kunne fortælle var Hollywood United Methodist Church. Det var der sådan set ikke noget specielt i. Der er mange kirker i USA og også i Hollywood. Det interessante var, at den har medvirket i flere film, blandt andet illuderede den som det katolske kloster (indendørs scenerne) i filmen Halløj i Klosteret med Whoopie Goldberg, og den har også medvirket i blandt andre Tilbage til fremtiden med Michael J. Fox og Anger Management med Jack Nicholson og Adam Sandler. Denne historie fik vi så igen, på vej ned fra Hollywood Bowl, og endnu en gang, da vi senere passerede nær kirken igen. Selve besøget ved Hollywood Bowl er der ikke så meget at skrive om, men det var da spændende nok. Men alt, hvad vi kom i nærheden af flere gange, fortalte han om flere gange J.

Fra bowlen kørte vi gennem Beverly Hills til Rodeo Drive, hvor vi havde næste stop. Her ligger alle de dyre mærkevarebutikker, så det havde nok mere været noget for Tina end for Tim og jeg, men vi gik da lidt op og ned ad gaden. Fra Rodeo Drive passerede vi Beverly Wilshire Hotel, hvor fx Elvis Presley havde en suite, og hvor mange andre kendte har indlogeret sig, fx såvel John Lennon og Dalai Lama som Barrack Obama. Det er også her at filmen Pretty Woman foregår. Vi kørte også forbi La Brea Tar Pits. Her var der stop på turen i 2006, men altså ikke denne gang. Til gengæld holdt vi pause ved Farmer's Market, hvor der var sat tid af til, at vi kunne spise frokost, så det gjorde vi. Jeg husker ikke, hvad spisestedet hed (der er mange af dem), men maden var udmærket. Vi nåede også at besøge en butik med "hot sauces", hvor vi gjorde vores første "gaveindkøb", inden vi skulle videre.

Vi stoppede yderlige et par steder, blandt andet ved Olvera Street, hvor den gamle spanske bebyggelse i sin tid opstod, men som i dag er et mexicansk område. Det fremgik tydeligt af, at der, mens vi var der, var mexicansk festival med dans og musik på det lokale torv. I Olvera Street så vi blandt andet The Avila Adobe, det ældste eksisterende beboelseshus i Los Angeles fra 1818. I dag er det dog museum og ikke beboelse.

Vi returnerede til startstedet, og herfra blev vi kørt tilbage til vores respektive hoteller. Det var på denne tur, at vi opdagede at Vermont Street stadig var afspærret. 16.45 var vi tilbage på hotellet, og jeg gik med raske skridt til receptionen for at hente min kuffert. Den var bare ikke kommet! Vi besluttede os så for at slappe af en times tid, gå ud og spise aftensmad og så spørge igen, når vi kom tilbage. Aftensmaden (den første i USA i denne omgang) blev indtaget på La Parilla, en nærliggende mexicansk restaurant. Den virkede meget lokal, og vi var nok de eneste, som var europæere, men maden var glimrende. Ikke prangende, men god. Da vi kom tilbage til hotellet lidt efter 20, var der stadig ingen kuffert. På værelset gik jeg så på internettet med det trackingnummer, jeg havde fået i lufthavnen dagen før. Her kunne jeg læse, at den burde være ankommet, men det var den så alligevel ikke. Jeg prøvede så at ringe til British Airways' bagageservice, men de lukkede kl. 23 østkysttid, forklarede en telefonsvarer mig, og det svarede kl. 20 i Los Angeles, så det havde jeg ikke held med. Da vi skulle videre næste dag, blev vi enige om, at jeg skulle ringe, så snart vi stod op, og så måtte de jo sende den videre til en anden destination.