"Vidste du det" - 2016

Dette er et arkiv over mine opdateringer af unødvendig paratviden; eventuelle billeder vises ikke her. De nyeste opdateringer tilføjes først i arkivet.

Vidste du det 2015

Vidste du:

25-12-16
At ordet "fastelavn" egentlig betyder "fasteaften"?
Nu’ det jul igen,
og nu’ det jul igen,
og julen varer li’ til påske.
Nej det’ ikke sandt,
nej det’ ikke sandt,
for ind imellem kommer fasten

Fastelavn fejres altid 7 uger før påske, og da påsken er en forskydelig højtid gælder det samme for fastelavn, som kan falde så tidligt som 1. februar og ikke senere end 7. marts. Fastelavnshøjtiden fejredes tidligere over fire dage. Den første dag er fastelavnssøndag, det eneste, der stort set er tilbage i dag. Det er den dag, hvor man klæder sig ud, slår katten af tønden og børn "riser forældrene op". Fastelavnsmandag ligner søndagen med udklædning, tøndeslagning og fastelavnsbollespisning. Søndag og mandag var de to sidste dage inden fasten, hvor man måtte spise kød og de kaldtes da også i middelalderen henholdsvis flæskesøndag og flæskemandag, fordi man virkeligt gik til kødet disse to dage. Tirsdagen kaldes "hvide tirsdag" fordi man her spiste "hvid mad", som fx mælk med hvedeboller. Det er fra disse hvedeboller at skikken med fastelavnsboller stammer, selv om de har udviklet sig en del siden dengang. På "askeonsdag" gik man i kirke for at angre sine synder og man fik malet et sort kors i panden med aske. Fra askeonsdag og 40 dage frem var det påskefastens tid. Så fastelavn var altså fejringen af de sidste dage inden fasten. Det var oprindeligt en voksenfest, hvor de voksne klædte sig ud dels at skræmme andre, dels at skræmme onde ånder væk, og det var der måske grund til, for en del af festen handlede om at indtage større mængder spiritus (latin for ånd). I dag er fastelavn mere en fest for børn.

Fastelavn kommer af "vastelavent", der er et plattysk ord, der betyder "fasteaften", og som altså hentyder til aftenen før fasten begyndte. I andre lande fejrer man karneval ved fastelavn. Karneval kommer af "carne vale" som kan oversættes som "farvel kød". I Danmark har vi valgt at fejre et brasilianskinspireret karneval i pinsen, nok fordi det er for koldt at gå rundt uden tøj, mens man fx i Holland holder et traditionelt europæisk karneval ved fastelavn.


18-12-16
At Berlinmuren faktisk ikke var en mur hele vejen?
Berlinmurens konstruktíon - for at holde er fascistiske indbyggere i vesten ude fra det fantastiske demokrati i DDR (murens navn var Antifaschistischer Schutzwall) - blev påbegyndt natten mellem 12. og 13. november 1961. For at kunne bygge muren blev mange huse på den østlige side af grænsen mellem Øst- og Vestberlin sprængt bort, mens vinduer mod vest i de underste etager på de huse som forblev, blev muret til. I Bernauerstraẞe gik grænsen så tæt på husene på vesttysk side, at man anlagde muren midt i gaden, så der stadig var adgang til de vesttyske boliger.

Muren blev ændret ad flere omgange. I den første "mur" var kun 12 km beton, mens hele 137 km bestod af pigtråd. I 1965 blev muren udvidet (og dermed mindre pigtråd) og i slutningen af 1970'erne fik muren sin endelige udformning. Den bestod da af 106 km med en 3,6 m høj betonmur og 67 km med mellem 3 og 5 meter højt pigtrådshegn. Dertil kom 302 vagttårne, 20 betonbunkere og 105 km med pansergrave, 127 km med andre hegn og 124 km veje, hvor grænsevagterne kunne køre. Inden for denne mur fandtes den såkaldte "grenzmauer" og mellem den egentlige mur og grenzmauer fandtes et "ingenmandsland", hvor adgang var forbudt, og hvor vagterne skød mod personer, der blev antruffet her.

Muren kunne passeres ved 8 såkaldte checkpoints, hvoraf Checkpoint Charlie mellem den amerikanske og den sovjetiske sektor i byen er det mest kendte. En kopi af dette checkpoint findes i dag i Friedrichsstraẞe, hvor det oprindelige checkpoint stod. Kun allieret personale og ikke-tyske statsborgere måtte krydse her. Også via Bahnhof Friedrichsstraẞe kunne man via U-Bahn krydse grænsen, men dette blev der senere lukket for, og den eneste togforbindelse mellem øst og vest var posttoget, der kørte fra Bahnhof Zoo i vest til Bahnhof Friedrichsstraẞe i øst.

Natten mellem den 9. og 10. november 1989 åbnede grænseovergangene mellem øst og vest for fri passage og efterhånden blev der også brud huller i selve muren. I dag er der kun nogle få stumper mur tilbage, blandt andet det berømte "East Side Gallery", en ca. 1.300 m lang del af muren, der er blevet udsmykket af internationale kunstnere. Denne del, såvel som de fleste andre bevarede dele af muren, er dog dele af den såkaldte grenzmauer, altså den indre mur. Ved East Side Gallery udgjordes selve grænsen af Spreefloden. Den eneste bevarede del af den egentlige mur eller ydermuren, er en kort strækning ved Niederkirchnerstraẞe (tidligere Prinz-Albrecht-Straẞe) ved det nye museum Topographie des Terrors, hvor tidligere de nazistiske organisationer SS og Gestapo havde hovedkvarterer.


11-12-16
At Berlin både er en by og en stat?
Berlin har været Tysklands hovedstad siden genforeningen af Tyskland i 1990. Fra 1949 til 1990 var den østlige del af byen hovedstad i DDR. Fra 1933 til 1945 var byen hovedstad for Nazi-Tyskland. Også Weimarrepuplikken, Det Tyske Kejserrige, Kongeriget Preussen og Kurfyrstendømmer Brandenburg har haft Berlin som hovedstad.

Udover at være en by, udgør Berlin også en af Tysklands 16 delstater, hvilket den har gjort siden genforeningen. Både by og delstat ligger helt inden for grænserne af delstaten Brandenburg, som har Pottsdam som hovedstad.

Selve navnet Berlin betyder muligvis "sump" på det nu uddøde sprog vendisk.


4-12-16
At et af middelalderens mest blodige korstog blev ført af kristne mod andre kristne?
I det 12. århundrede dom inerede de såkaldte katharer det sydlige Frankrig. Katharerne var en kristen sekt, men med radialt anderledes synspunkter end de, som den katolske kirke stod for. Katharerne havde i deres tro adskillige elementer af gnostiske synspunkter. Blandt andet mente de, at den guddom, som havde skabt jorden ikke var den sande Gud, men en mindre guddom - i visse tilfælde mente de endda, at det var Satan selv. Faktisk afviste de såvel Det gamle Testamente, som den gud, der beskrives i dette, idet de fandt ham en ond og hævngerrig gud. De mente heller ikke at Jesus var genopstået fra de døde, men at han var genfødt. Dette og meget mere faldt den katolske kirke for brystet og flere paver sendte legater for at overbevise katharerne om, at de tog fejl, men uden succes.

I 1208 udsendte paven endnu engang en legat, Pierre de Castelneau, men heller ikke han havde heldet med sig. Faktisk endte besøget med at Catelneau blev myrdet, og så havde paven, Innocensden 3. fået nok. Han kaldte til korstog mod kætterne og inviterede nordfranske adelsmænd (og deres tropper) til at deltagei korstoget mod at de kunne overtage det land, som de erobrede fra de kætterske sydfranske adelsmænd. Året efter marcherede ca. 10.000 korsfarer syd på fra Lyon, og det første store slag stod den 21. og 22. juli 1209. Byen overgav sig på belejringens anden dag, og det var ved den lelighed at at den pavelige legat, Arnaud Amaury, blev spurgt hvordan man skulle kende forskel på katolikker og katharer, hvortil han svarede "Dræb dem alle. Herren vil genkende sine." I korstogets første år havde korsfarerne succes, men senere skiftede krigslykken frem og tilbage i det korstog, der senere er blevet kendt som Albigenserkorstoget. Undervejs blev adskillige tusinde på begge sider dræbt under slag og flere tusinde tilfangetagne katharer blev brændt levende for kætteri. Korstoget sluttede formel i 1229 efter tyve år, men forfølgelserne og udryddelsen af katharerne fortsatte.

Den sidste sådanne massakre fandt sted i 1244, hvor katharernes fæstning, Montsegur, faldt i marts efter 10 måneders belejring. Efter belejringen blev 200 kathariske "perfectii" samtidigt brændt for foden af fæstningen. Men dermed var forfølgelserne ikke holdt op. Først i 1321 blev den sidste kendte såkaldte "perfectus" henrettet. En "perfectus" var en slags asketisk og meget troende kathar, der levede helt efter forskrifterne, og blandt andet praktiserede 10 % cølibat, og ikke spiste noget, der var fremkommet gennem seksuel aktivitet, fx æg og mælk, og som virkede som en slags vejleder for de troende, selv om man ikke havde et egentligt præsteskab, da man mente at troen var en sag mellem den enkelte og Gud.


27-11-16
At udtalen af moderne såkaldt "US English´" ligger tættere op af det sprog, der taltes i England i 1800-tallet end moderne "British English gør?"
Engelsk er opstået som et sammensurium af forskellige sprog. Oprindeligt blev det, der nu er Storbritannien, beboet af keltiske stammer, som naturligvis talte forskellige keltiske dialekter. Der er stadig reminiscenser af disse sprog tilbage fx i Skotland og Wales. I folkevandringstiden blev området invaderet af anglere, saksere og jyder (eller snarere goter). De medbragte deres egne f0orskellige, men indbyrdes forståelige sprog. Disse  smeltede efterhånden sammen, og dette sprog, anglo-saksisk, blev blev det gængse sprog i Britannien, men altså i blandet ord af keltisk oprindelse. Over 4.000 moderne ord stammer fra denne periode. Det inkluderer ord som 'day', 'year', 'arm', 'heart', 'kiss', 'love' - altså ord, der fortsat er helt dagligdags.

Senere kom så vikingernes invasion og oprettelsen af Danelagen som omfattede næsten halvdelen af Britannien. Disse vikinger talte oldnordisk, og efterhånden blandede dette sprog sig med det angelsaksiske. Ord som 'they' og 'them' stammer fra denne periode. Det samme gør 'husband' og 'leg', mens altså 'arm' og også 'wife' er angelsaksiske. I 1066 invaderede Vilhelm Erobreren så England. Normannerne talte en særlig form for fransk, der senere er blevet kaldt anglo-normannisk. Mange militærudtryk stammer fra denne periode, som fx 'army', 'navy', 'enemy', men også ord som 'parliament', 'virgin' og 'judge' er fra normannertiden.

Efterhånden udviklede det sammenbragte sprog sig til det, man kalder "Middle-English". Senere, omkring 1400 begyndte så det, man kalder "det store vokalskifte", som kom til at vare i 300 år. Her skiftede udtalen af vokaler i visse ord. Fx blev "mice", der før havde været udtalt som "meese" skiftede nu udtale til den, vi kender i dag. Det samme gælder andre ord, fx "house" der tidligere udtaltes som "hoose" . Det var også i denne periode at der udviklede sig forskel i udtalen af ord som "steak" og "streak", "head" og "heat" og mange flere. Sproget havde udviklet sig til "Modern English".

Da mange briter udvandrede til det senere USA i i 16- og 1700-tallet, tog de det sprog med, de talte hjemme. Her blandede sproget sig med andre sprog, ikke mindst tysk, fransk og spansk, men de engelske ord var stadig i flertal og de integrerede ord fra andre sprog, fik engelsk udtale. I 1800-tallets Storbritannien  skiftede udtalen igen markant i mange ord, men denne udvikling kom ikke til USA. Det betyder altså, at i dag ligger den amerikanske udtale af engelske ord, tættere på udtalen i 1700-tallets England end moderne engelsk gør.

Når mange ord staves forskelligt på britisk-engelsk og amerikansk-engelsk, skyldes det ikke mindst en mand ved navn Noah Webster. Efter frihedskrigen mente han, at amerikanerne skulle have deres eget sprog, og i 1828 udgav han så "An American Dictionary of the English Language" - den første amerikanske ordbog. Han havde allerede tidligere, i 1806, udgivet en engelsk ordbog. I den amerikanske version foreslog han at lægge stavemåden tættere på udtalen, og fjernede fx et stumt "u" i mange ord så som 'honour', 'harbour', 'colour' og 'neighbour'. Han fjernede ligeledes overflødige bogstaver fra nogle ord, så fx 'programme' blev til 'program' og byttede om på bogstaver, så 'theatre' blev 'theater' osv. Han opfandt ikke ordene selv, men tog dem fra værker, hvor de allerede blev brugt, fx Shakespeares første værker, hvor disse stavemåder forekom jævnligt. Shakerspeare stavede absolut ikke konsekvent. I hans samlede værker ser man ham stave sit på mindst seks forskellige måder.


20-11-16
At byen Florence i South Carolina, USA er opkaldt efter Firenze i Italien?
Der er en hel del byer ved navn Florence i USA. De er alle opkaldt efter Firenze i Italien, der netop kaldes Florence på engelsk, og i gamle dage var kendt som Florens på dansk.

Florence i South Carolina stammer tilbage til 1719, selv om den først blev "incorporated" altså fik eget bystyre i 1890. Byen ligger ved Pee Dee River og har i dag knap 40.000 indbyggere. Den er amtssæde for Florence County. Byen har en regional lufthavn, som kun serviceres af et eneste passagerselskab, American Eagle, der flyver mellem Florence og Charlotte i North Carolina.


13-11-16
At ni af USA's stater er mindre end Danmark?
Danmarks areal er 43.098 km2. Af USA's 50 stater er 41 større end det, og 9 er mindre. De ni stater, der er mindre er Maryland, Vermont, New Hampshire, Massachusetts, New Jersey, Hawaii, Connecticut. Delaware og Rhode Island. Af disse er Maryland størst med 25.142 km2. Den nærmeste større stat er West Virginia med 62.259 km2. West Virginia er i øvrigt den stat med det mindste vandareal af alle USA's stater. Kun 497 km2 eller 0,79 % af statens areal udgøres af vand. Størst af USA's stater er Alaska med 1.477.952 km2. Af de sammenhængende stater er Texas med sine 676.587 km2 størst.

Til gengæld har kun 21 stater en større befolkning end Danmark. Tættest på Danmarks, 5.745.526 indbyggere er Wisconsin med 5,771,337. Når det gælder befolkningstæthed har kun syv stater en større befolkningstæthed end Danmarks 133 indb./km2. Tættest befolket er New Jersey med 457 indb./km2. På andenpladsen kommer USA's mindste stat Rhode Island med 394.


6-11-16
At Aarhus egentlig betyder Åens Munding?
Aarhus eller Århus (1948-2010) er en af Danmarks ældste byer med spor tilbage til omkring 700-tallet, hvor byen allerede blomstrede. Den oprindelige by var omgivet af en grøft, men allerede omkring 850 blev denne fyldt op, da byen voksede. Hvor i dag Åbyhøj ligger, lå dengang byens havn; et godt stykke oppe ad åen og dermed beskyttet mod overfald fra havet. Senere, i vikingetiden, blev det bygget en vold rundt om byen, mod nord nogenlunde der, hvor man i dag finder gaderne Graven, Volden og Borgporten. Derefter fulgte volden åen tilbage mod havet. Ved gaden Immervad, fandtes et vadested over Århus Å, som var et vigtigt bindeled i den nord-sydgående transport i Østjylland.

Navnet Århus' første led kommer af 'ar', som er en gammel genitiv form af å. Andet led har ikke noget med hus eller borg at gøre, men kommer fra 'os", et gammelt ord for "munding" eller 'udmunding', altså "åens munding" eller måske snarere "bebyggelsen ved åens munding". Byen var da også, som kunstmuseet i dag, kendt som Aros.

Også byer i andre lande, har tilsvarende navne, fx Trondheim i Norge, der tidligere hed Nidaros (nedre Aros), Vesterås i Sverige (Vestre Aros) og nok så interessant Uppsala (Østre Aros).


30-10-16
At ingen dynastier har siddet på Kinas trone længere end Shang-dynastiet?
Det første af de kinesiske dynastier, var Xia-dynastiet, som sad på Kinas trone i 470 år fra 2070 fvt til 1600 fvt. Xia-dynastiet afløste nogke "ikke-dynastiske" konger. Dynasti blev afløst af Shang-dynastiet, som besad tronen i 554 år frem til 1046 fvt. Den korteste periode et dynasti har siddet på tronen er 14 år. Det opnåede Xin-dynastiet mellem 9 og 23 efter vor tidsregning. Det berømte Ming-dynasti sad på tronen i 276 år fra 1368 til 1644 f.Kr.

Den første konge af Shang-dynastiet var Cheng Tang, som erobrede tronen fra Xia-dynastiets sidste konge, Jie. Di Xin blev dynastiets sidste konge. Han blev besejret af Zhou-dynastiets Jiang Ziya. Efter nederlaget samlede Di Xin alle sine skatte i paladset. Han satte ild til dette og begik selvmord. Efter sin død fik Di Xin tilnavnet "Kong Zhou", og han huskes som en af Kinas mest korrupte konger.


23-10-16
At den ældste kendte opskrift på frikadeller stammer fra det gamle Rom?
Selv om mange betragter frikadeller som en dansk nationalspise, er der denne ret ikke opfundet her. Det er faktisk usikkert, hvor man først begyndte at servere stegt hakket kød, blandet med væske, æg og mel. Der findes en opskrift i en kogebog af Apricius, skrevet omkring år 0. Her var frikadeller den fars, som blev stegt direkte på panden, når man lavede pølser. Altså som faldt ud af tarmene under stegningen.

I Andalusien kan man finde opskrifter fra 1200-tallet. I disse kogebøger bruges betegnelsen "kebab" og frikadellerne. De ældste danske opskrifter på frikadeller, er alle med kogt kødfars. Først Madam Mangor (1850) gav en opskrift på stegte frikadeller. Danmark er til gengæld det eneste land, der bruger ordet "frikadeller" om retten.


16-10-16
At næsten en tredjedel af al den vin, der dyrkes i Østrig er Grüner Veltliner?
Grüner Veltliner er en druesort, der især dyrkes i Østrig, Tjekkiet og Slovakiet. I Tjekkiet er det den næstmest dyrkede drue, mens den altså i Østrig er en klar nummer et, hvor den udgør 32,6 % af druehøsten.

Det meste af vinen drikkes ung, mens der laves også gemmevine, om end få. Grüner Veltliner er blevet dyrket siden Romerriget. Navnet stammer fra området omkring byen Valtellina i Norditalien. Denne by kaldes Veltlin på tysk, og deraf navnet. Druen er derimod "indfødt" østrigsk.

I de senere år har gode Grüner Veltliner vine slået Chardonnay og andre Grand Cru hvidvine fra kendte huse som Louis Latour og Mondavi i blindsmagninger. I dag dyrkes druen i mange lande, herunder Australien og USA.


9-10-16
At Kalundborg har navn efter en fugl?
Kalundborg i Nordvestsjælland blev sandsynligvis grundlagt af Esbern Snare, der var bror til Biskop Absalon. Esbern Snare byggede en borg på stedet omkring 1170. På det tidspunkt lå der allerede et lille fiskerleje ved navn Cordale. Efter at Esbern Snare havde grundlagt borgen, Vestre Forborg, voksede der efterhånden en by op omkring den. Det var også Esbern Snare, som grundlagde den femtårnede kirke, der kaldes Vor Frue, men det var hans børn, ikke mindst datteren Fru Ingeborg af Kalundborg, der gjorde kirken færdig.

To dele af byens navn giver sig selv. "Borg" kommer fra den borg, som Esbern byggede, og "lund" kommer fra en lille skov, der lå nær borgen. Kun forleddet "ka" kan være svært at fortolke, hvis man ikke kender gamle fuglenavne. Men ka eller kaa er et gammelt navn for den fugl, vi i dag kender som allike. Så Kalundborg kan oversættes til "Borgen ved den lille skov, hvor der lever alliker".


2-10-16
At Hareskovens navn intet har med dyret at gøre?
Hareskoven (også stavet Harreskoven) har et navn, der leder tanken hen på gnaveren, men de to ting har intet med hinanden at gøre. Navnet kommer af det oldnordiek ord, Hörgr, som på nudansk er "hørg". Hørg var sten, der i oldtiden typisk blev brugt ved offerhandlinger, fx i form af stendynger eller altre, men præcis hvordan et hørg så ud, ved man ikke i dag. Der findes dog et område på 18 gange 3 meget i Store Hareskov, som man mener kan have været et sådant hørg-.

Navnet betyder altså nærmest stenskoven, og kommer af de mange bearbejdede sten fra oldtiden i form af dysser, dynger og enkeltstående rillesten, der findes i skovområde. Skoven består af fem forskellige skove, nemlig Store Hareskov, Lille Hareskov, Jonstrup Vang og Egebjergene samt Bøndernes Hegn og Aldershvile Skov. Rillesten kan man finde i hele området, mens dysser mm. findes hyppigst i Store og Lille Hareskov.


25-9-16
At den britiske Hosebåndsorden har eksisteret i mere end 650 år?
Hosebåndsordenen, eller som den reelt hedder "The Most Noble Order of the Garter" er en af Storbritanniens fineste ordener, men ikke den fineste. Faktisk rangerer den kun som nummer tre. Den fineste orden er Victoriakorset, som er en militær orden, og den fineste civile orden er George Cross. Til gengæld er disse betydeligt nyere. Victoriakorset blev indstiftet i 1856 under Krimkrigen, mens Georgskorset blev indstiftet af Kong George VI så sent som i 1940. 405 mennesker har fået Georgskorset siden indstiftelsen mens 1.358 har modtaget Victoriakorset.

Hosebåndsordenen blev indstiftet af Kong Edward III i 1344 eller 1348; kilderne er ikke helt enige. For at modtage ordenen skal man allerede være ridder, og blandt de første modtagere var nogle, der først blev slået til riddere i 1348, mens en liste over ordenens oprindelige medlemmer fortæller at disse modtog ordenen i 1844, og et af disse medlemmer død allerede i 1345. I modsætning til de to andre omtalte ordener, kan der aldrig være mere end 25 medlemmer af Hosebåndsordenen på samme tid og sådan har det været fra begyndelsen. Oprindeligt kunne ordenen gives til både mænd og kvinder, men i 1488 afskaffede Henry VII kvindernes mulighed for at modtage ordenen, og denne ret blev først indført igen da Edward VII gav den til sin danskfødte hustru, Alexandra.

Ud over de 25 egentlige medlemmer (Knight Companions eller Lady Companions), har ordenen to "lavere" klasser, som tillader, at den gives til medlemmer af det britiske kongehus (Royal Knights and Ladies Companions) og overhoveder for fremmede kongehuse (Stranger Knights and Ladies Companions). Blandt sidstnævnte er Dronning Margrethe II, som fik ordenen i 1979. Pt er der to ledige pladser blandt de 25, men de afventer at Dronning Elizabeth II finder værdige modtagere. Blandt de nuværende "rigtige" medlemmer er Lord Carrington, tidligere generalsekretær for NATO, Sir Ninian Stephen, tidligere generalguvernør over Australien, Sir John Major, tidligere premierminister og Baroness Eliza Manningham-Buller, tidligere direktør for MI5. Den seneste, der har modtaget ordenen er Sir David Brewer, tidligere Lord Mayor i London, som blev udnævnt i 2016.

Ordenens våben er et våbenskjold med et Skt. Georgskors omgivet af det hosebånd, der har givet ordenen dens navn. I båndet står ordenens valgsprog: "Honi soit qui mal y pense" (på dansk "Skam få den, der tænker ilde herom"). Valgsproget har givet anledning til en myte omkring ordenens indstiftelse. I følge denne myte dansede Lady Salisbury ved et hofbal i Calais, da hun tabte sit strømpebånd (som faktisk holdt strømperne oppe). Det fik nogle af de dansende kavalerer til at fnise højlydt, men kongen bukkede sig ned, samlede strømpebåndet op og rakte det til grevinden med de ord, der nu er mottoet. Historien er imidlertid kun et sagn. Valgsproget fremsatte kongen ganske rigtigt, men det var da han krævede den franske trone, som han mente at have retten til, og ordenen stiftede han for at få hjælp fra rige adelige til at hævde dette krav. Selve hosebåndet kan stamme fra en myte om, at Richard I Løvehjerte fik sine riddere til at binde hosebånd om deres ben før et slag, som de senere vandt; en myte som kongen kendte. Det kan dog også tænkes, at hosebåndet skulle symbolisere et spænde, som blev brugt til at spænde riddernes rustning sammen.


18-9-16
At kun én mand har været valgt som guvernør i to forskellige amerikanske stater?
Kun én mand har været demokratisk valgt guvernør i to forskellige amerikanske stater. Et par stykker har været udpeget som guvernør i en stat og derefter valgt i en anden, men altså ikke valgt i to. Denne mand havde oven i købet også to gange været valgt som præsident i en nation uden for USA, og han nåede også at være medlem af både Repræsentanternes Hus og Senatet.

Samuel "Sam" Houston blev født i 1793 i Virginia, men familien flyttede til Tennessee, hvor han blev adopteret ind i Cherokee-stammen. Han deltog som soldat i krigen i 1812 mellem USA og Storbritannien, og efter denne krig gik han ind i politik. Fra 1823 til 1827 repræsenterede han Tennessee i Repræsentanternes Hus i Washington, men i 1827 forlod han Washington, da han blev valgt som Tennessees 7. guvernør. Allerede i 1829 forlod han dog denne post og flyttede til Arkansas.

I 1832 flyttede han vest på til det, der dengang hed Coahuila y Tejas, en mexicansk stat. Her blev han leder af Den texanske Revolution, der ville løsrive området fra Mexico. Dette lykkedes, efter at Houston som general havde besejret Santa Annas hær i Slaget ved San Jacinto i 1836. Den nye stat valgte Sam Houston som dens første præsident og han sad som sådan fra 1836 til 1838. Efter at have været væk fra posten i en enkelt valgperiode, blev han genvalgt som statens 3. præsident i 1841 og sad til 1844. I denne periode var han fortaler for, at USA skulle annektere Texas, og da dette skete i 1845, blev han valgt som medlem af USAs senat fra den nye stat.  I 1859 blev han så valgt som statens 7. guvernør, som altså den foreløbigt eneste, der har været valgt som guvernør i to stater - og som et kuriosum, som den 7. guvernør i begge stater.

Da Texas løsrev sig fra Unionen i 1861 nægtede han at sværge loyalitet overfor Sydstaterne, og han blev derfor fjernet fra sin post. Han blev tilbudt at kommandere en nordstatshær, som skulle slå oprøret i Texas ned, men afviste dette for at undgå blodsudgydelser. Han trak sig tilbage til Huntsville i det østlige Texas. Her døde han i juli 1863, 70 år gammel, og to år før borgerkrigen sluttede. Houston er begravet på Oakville Cemetery i Huntsville. Han blev overlevet af sin tredje hustru, Margareth Mofette Lea Houston, men da hun døde, blev hun begravet i Independence, Alabama sammen med sine forældre. Sam Houston og den 26 år yngre Margareth havde tilsammen otte børn, som alle blev født fra Houston var 51 til han blev 68. Fem døtre og tre sønner. Af disse børn overlevede Andrew Jackson Houston til 1941, hvor han døde i en alder af 87. Den længstlevende datter var Antoinette Power Houston Bringhurst, der døde i 1932, 80 år gammel.


11-9-16
At der ligger en dyrepark i Ishøj?
I den lille landsby Tranegilde I Ishøj Kommune ligger Ishøj Dyrepark. I parken kan man se skotsk højlandskvæg, walisergeder, marskfår og mufloner. Der er stier gennem parken, men man kan ikke køre i bil. Tidligere sendte Københavns Zoologiske Have dyr på rekreation i Ishøj, når/hvis de blev stressede af livet på Frederiksberg. Dette sker dog ikke længere.

Endnu tidligere hørte området til de kongelige vildtbaner, hvor kongen havde eneret på jagten. Tranegilde selv er den mindste af de landsbyer, der ligger i nutidens Ishøj Kommune. Tranegilde er også kommunens ældste landsby, og har rødder tilbage til stenalderen. De øvrige landsbyer i kommunen er Ishøj Landsby og Torslunde.


4-9-16
At fire af USA's 5 længste broer ligger i samme stat?
USA har en del lange broer, selv om de ikke længere har verdensrekorder (og dog). 7 af verdens ti længste broer ligger i dag i Kina, som inden for de sidste 10 år har bygget mange broer.

Af USA's 10 længste broer ligger der en i Californien, en i Massachusetts, to i Florida, to i Alabama og fire i Louisiana. Kun en bro, nemlig San Mateo-Hayward Bridge ligger i det vestlige USA. Denne bro krydser San Francisco Bay, men ellers ligger broerne i det østlige, og primært i det sydøstlige USA, og altså fire i Louisiana. USA's næstlængste bro ligger i Massachusetts, mens Louisiana er altså hjemsted for bro nummer fem, fire, tre og et. De kommer her:

Nummer fem er Bonnet Carre Spillway Bridge. Denne knap 18 km (17,7) lange bro fører motorvejen Interstate Highway 10 over et sumpområde ca. 35 km vest for New Orleans.

Nummer fire: I-10 går også over Atchafalaya Basin Bridge. Denne 29,3 km lange bro fører motorvejen over Atchafalaya River og Atachafalyasumpen. Broen ligger ca. 60 km vest for Baton Rouge og omkring 190 km vest for New Orleans. Broen forbinder Baton Rouge med Lafayette. Hvis man ikke måler tilkørsler med, men udelukkende fra bred til bred, er denne bro den næstlængste i USA.

Nummer tre kaldes Manchak Swamp Bridge. Broen, der er en dobbeltbro (hver vejbane går faktisk på sin egen bro), fører Interstate Highway 55 over Manchak Swamp mellem søerne Lake Maurepas og Lake Pontchartrain omkring 55 km nordvest for New Orleans. Broen, der er 36,7 km lang kaldes af de lokale "Verdens længste gratis bro".

Nummer et var i mange år verdens længste bro. I dag er den fortsat verdens længste bro, der kun går over vand, uden at ramme land undervejs (som fx Storebæltsbroen rammer Sprogø). Lake Pontchartrain Causeway, som broen hedder, er som Manchak Swamp Bridge en dobbeltbro, hvor hver vejbane ligger på sin egen bro. Broen der er 38,5 km lang, fører over Lake Pontrain fra New Oleans forstaden Metairie, omkring 15 km vest for byens centrum til Lewisburg på søens nordlige bred.

NB! På vores ferie i 2016 kørte vi over alle disse broer, Bonnet Carre Spillway Bridge og Atchafalaya Basin Bridge to gange hver. Vi kom også over to af de andre broer på listen, Jubilee Parkway i Alabama og 7-mile Bridge i Florida.


28-8-16
At Lorenzo da Ponte, der skrev librettoer til flere Mozartoperaer, ende sine dage som en fattig mand i New York?
Lorenzo da Ponte, bedre kendt som Abbé da Ponte af Wien, som i virkeligheden var døbt Emmanuele Conegliano, var en italiensk født librettoforfatter og levemand. Han var født af jødiske forældre men hele familien konverterede til katolicismen, da faderen efter moderens død giftede sig med en kristen kvinde. da Pontes nye efternavn tog han fra den biskop, som døbte ham.

Han studerede til præst, og blev senere professor i litteratur ved universitetet i Treviso. Her blev han dog fyret på grund af sit umoralske levned. Han flyttede til Wien, hvor han blev unævnt til librettist ved det italienske teater. I denne periode skrev han librettoer for såvel Mozart som Salieri og Soler. Til Mozart skrev han librettoerne til Figaros Bryllup, Don Giovanni og Cosi Fan Tutte. Victor Borger skriver i sin bog, Noder og Unoder, at han var blevet smidt ud af nogle af Italiens bedste byer, men det var altså kun Treviso.

Efter en ny skandale måtte han forlade Wien og han slog sig ned i London, hvor han stadig skrev librettoer, mens han levede af at undervise i italiensk og som boghandler. Det gik desværre ikke så godt, da hans boghandel gik fallit. I 1805 tog han til USA. Her forsøgte han sig som købmand i New Jersey, men uden held. I stedet blev han udnævnt til professor i italiensk ved Columbia University i New York City.

Han var med til at grundlægge "Italian Opera House" i New York, og her blev der opført italienske operaer indtil teatret blev overtaget af andre. da Pontes senere operaer blev fiaskoer, og han døde i fattigdom i New York i 1836.


21-8-16
At den første faste forbindelse mellem København og Christianshavn var Knippelsbro?
Knippelsbro var den første faste forbindelse over farvandet mellem København på Sjælland (Slotsholmen) og Christianshavn på Amager. Broen blev påbegyndt i 1618 og færdiggjort i 1620. Dengang blev broen kaldt Den Lange Bro. I 1641 kom en ny bropasser, Hans Knip, og i dag har broens hans navn, men det havde den ikke, mens han levede. Da blev den kaldt Christianshavns Bro. Navnet Knippensbro, senere forvansket til Knippelsbro, opstod i slutningen af 1700-tallet, og var et uofficielt navn, som befolkningen brugte om broen. Det blev officielt i midten af 1800-tallet.

Broen er udskiftet flere gange siden. De første mange broer var af træ, men i 1869 åbnede en ny bro, bygget af jern. Den nuværende bro blev indviet i 1937.

Den nuværende Langebro blev åbnet i 1690, men fik først sit navn en del år senere. Den nuværende bro er fra 1957. Langebro har i modsætning til Knippelsbro kun et enkelt brohus (kontroltårn).


14-8-16
At navnet Mammoth Cave intet har at gøre med mammutter?
Mammoth Cave er et hulesystem i Kentucky i USA. Faktisk er der tale om verdens længste sammenhængende hulesystem med omkring 640 km udforskede gange, og der opdages jævnligt flere. To nyligt opdagede hulesystemer kan vise sig også at hænge sammen med Mammoth Cave. Det undersøges pt. Hvis det er tilfældet vil det forøge Mammoth Cave med yderligere mindst 233 km. Mammoth Cave ligger i (eller rettere under) Mammoth Cave National Park. Inde i parken er der pt. 27 kendte indgange til hulesystemet.

Selv om det lyder sådan, har navnet intet med de uddøde mammutter at gøre. Der er aldrig fundet fossiler af mammutter i hulerne.  Navnet stammer fra et ret stort rum, med nogle meget brede gange lige inden for indgangen. Det var altså hulens størrelse, som gav anledning til navnet - og det blev givet længe før udstrækningen af systemet var kendt. Der er godt nok fundet spor af uldhårede mammutter i Kentucky, men disse er fundet i det, der i dag er Big Bone Lick State Park mere end 200 km nordøst for Mammoth Cave og omkring 30 km syd for Cincinnati i Ohio. Til gengæld er der fundet spor af forhistoriske mennesker, helt tilbage til for 6.000 år siden i dele af hulesystemet.


7-8-16
At reglen om, at en amerikansk præsident kun kan vælges for to perioder, først blev gældende i 1951?
Da George Washington efter to perioder som præsident, blev opfordret til at opstille igen, sagde han nej tak. Heller ikke de følgende præsidenter, Adams, Jefferson, Madison og Monroe mente, at en præsident skulle sidde mere en to perioder, og det blev så til en tradition, men der var ingen regler om det. På nær John Adams sad alle disse præsidenter i to perioder, men ville altså ikke genopstille for tredje gang. Ulysses S. Grant og Theodor Roosevelt forsøgte sig, men blev ikke genopstillet af deres eget parti.

I 1932 blev Franklin D. Roosevelt valgt for første gang, og han blev også genvalgt i 1936. I 1940 opstillede han for 3. gang og vandt sit partis nominering, og han vandt også valget. Nogle mener, at det var på grund af den krig, som de fleste i USA vidste, at de ville blive involveret i, før eller siden, at man ville beholde en præsident, man kendte. I 1944 stillede han op igen for fjerde gang på trods af svigtende helbred, og han blev da også valgt for fjerde gang, men tiden blev ikke lang. Han tiltrådte formelt i marts 1945, men døde allerede 12. april samme år. Hans afløser blev vicepræsident Harry S. Truman.

I 9147 vedtog kongressen det 22. Tillæg til USA's forfatning, som netop slog fast, at ingen præsident måtte sidde mere end to perioder, og en præsident, som ikke var valgt til sin første periode, men havde afløst en tidligere præsident, som netop Truman havde gjort, kunne kun stille op en gang, hvis han havde siddet mere end to år i første omgang. Dette skulle dog ikke gælde allerede siddende præsidenter.

For at en tilføjelse til forfatningen skal være gældende skal den ratificeres af mindst 36 stater. Den 22. Tilføjelse opnåede dette i 1951, og var altså dermed gældende. Truman stillede i første omgang op til sin anden fulde periode, men trak sig hurtigt, da han led et sviende nederlag til sin partifælle Estes Kefauver, som Truman ikke kunne fordrage. Til gengæld var Truman selv meget upopulær i befolkningen, og da han ikke ville støtte Kefauver, vandt den republikanske kandidat Dwight D. Eisenhower valget. Derefter gjaldt altså reglen om maksimalt to perioder.


31-7-16
At hvor der vokser brændenælder er der meget kvælstof i jorden?
Brændenælder er en kvælstofindikator. Planten kræver meget kvælstof, og der er altså meget kvælstof i jorden, der hvor den vokser. Brændenælder eller Stor Nælde, som den reelt hedder, kan blive op til 2 meter høj. Planten er forsynet med nogle hule "rør", der indeholder en væske, som "brænder" (ætser), når den kommer i berøring med hud. Derfor kaldenavnet. Væsken består af forskellige elementer, fx acetylkolin og histamin.

Brændenælder er spiselige og indeholder såvel vitaminer som mineraler. Den spises ofte som suppe, men kan også bruges tørret eller frisk som krydderurt.


19-6-16
At juli tidligere blev kaldt for ormemåned?
De fleste ved måske, at juli måned har sit navn efter Julius Cæsar. Den er en af de syv måneder, der har 31 dage, og en af de to måneder, der også efterfølges af en måned med 31 dage. Juli fik sit navn af det romerske senat, fordi Julius Cæsar var født i denne måned, som romerne ellers havde kaldt Quintilis, som betyder Femte Måned, fordi året dengang begyndte med marts..

I Danmark var juli tidligere kendt som "ormemåned", men hvorfor er ikke helt klart. En forklaring er, at snoge og hugorme kom frem og solede sig, når det var varmt, og juli er normalt årets varmeste måned. En anden forklaring går ud på, at der i varmen hurtigere kommer orm (maddiker) i kød og andre madvarer. Navnet ormemåned er kendt mindst fra Vikingetiden, hvilket taler for forklaringen med slangerne - som blev kaldt orm, jf. Midgårdsormen. I Vikingetiden lå ormemåneden mellem nutidens 13. juli og 14. august.

Juni kaldtes i gamle dage "Skærsommermåned" og august var "Høstmåned".


12-6-16
At den amerikanske forfatter, Patrick Rothfuss, nu har brugt fem år på ikke at blive færdig med sidste bind af en trilogi?
Den amerikanske forfatter, Patrick Rothfuss, udgav sin første roman, The Name of the Wind, i 2007, og det blev annonceret, at det skulle være første bind af en trilogi.  Først i 2011 udkom anden del, The Wise Man's Fear. I mellemtiden havde han skrevet forskellige artikler og korte historier til diverse magasiner. Siden da har han udgivet flere korte historier om nogle af personerne fra romanerne, og det er også blevet til en novelle om en af bipersonerne og en kort roman om en anden biperson. Sidstnævnte viser, at Rothfuss er en fremragende forfatter. Romanen, The Slow Regard of Silent Things, har stort set ingen handling, men følger bare en ung piges forskellige gøremål over et par dage. Alligevel er den svær at lægge fra sig.

Men trilogien har han ikke gjort færdig, og ingen ved om den nogensinde bliver det.


5-6-16
At hovedkirken for den katolske tro i England er Westminster Cathedral?
De fleste, der har besøgt London, kender Westminster Abbey, der hverken er domkirke eller abbedi. Men der findes dog en domkirke i Westminster, nemlig Westminster Cathedral - eller som den reelt hedder: "The Metropolitan Cathedral of the Precious Blood of Our Lord Jesus Christ". Denne domkirke er katolsk, og hovedsædet for den katolske tro i England. Kirken er forholdsvis ny, da den blev opført i slutningen af 1800-tallet og åbnede i 1903. Den officielle indvielse fandt stedt så sent som 1910.

I 1977 i forbindelse med hendes 25-års kroningsjubilæum besøgte dronning Elizabeth II kirken - på en dag, hvor der ikke fandt religiøse ceremonier sted. Alligevel var det historisk, da det var første gang en regerende britisk monark besøgte en katolsk kirke siden Mary I's regeringstid, der sluttede i 1559. Elizabeth har senere overværet en liturgi i kirken. To paver, Johannes Paul II og Benedict XVI har celebreret messen i domkirken.


29-5-16
At Georgia i USA er den største stat øst for Mississippifloden?
Georgia er den største amerikanske stat øst for Mississippifloden. Med et areal på knap 155.000 km2, er staten næsten fire gange større end Danmark, og den har godt 10 millioner indbyggere.

Selv om det er den største stat øst for Mississippi, er der mange stater, der er betydeligt større. Faktisk er den kun nummer 24 på listen de amerikanske stater, når det gælder areal, så de 23 største stater ligger alle vest for Mississippi. Til gengæld er der kun 7 stater, der har flere indbyggere, og af disse ligger kun to, Californien og Texas vest for floden.

Det er også vest for Mississippi at man finder staten med den mindste befolkning af alle, nemlig Wyoming, der kun har knap 600.000 indbyggere. Til gengæld er Wyoming nummer 10 på listen. når det gælder areal, så der er kun 2,3 indbyggere pr. km2, i modsætning til de 65,4 indbyggere, der er i Georgia. I Danmark er vi i øvrigt 132 pr. km2.


22-5-16
Ingen opdatering grundt pinsetur


15-5-16
At storkene som udsmykker Storkespringvandet er storke?
På Amagertorv i København (en del af Strøget) har der siden 1894 stået et springvand, kaldet Storkespringvandet. Springvandet blev indviet det år, i anledning af Kronprins Frederik (senere Frederik VIII) og Kronprinsesse Louises sølvbryllup. Statuen er oprindeligt tegnet af kunstmaler og professor Edvard Petersen. På baggrund af Petersens tegninger blev statuen modelleret af billedhuggeren Vilhelm Bissen. Bissen var også manden bag statuen af Absalon på Højbro Plads, og nok så interessant en statue af samme Absalon i forhallen på Københavns Rådhus. Denne statue var lavet af gips, og det er fra denne at udtrykket "Bissens Gips-bisp" stammer. Det har så senere udviklet til "Bisp Bissens gipsbisps gipsgebis" og tilsvarende selv om Bissen slet ikke var bisp. Selve statuen blev udført en bronzestøber ved navn Lauritz Rasmussen. Statuen blev færdig inden Rasmussens død i 1893, men blev altså først indviet på din nuværende plads året efter.

I mange år gik en historie om, at storkene slet ikke var storke, men derimod hejrer, og det tror mange fortsat. Det er dog afkræftet af ornitologer, som har erklæret fuglene for storke.

I slutningen 1960'erne var Storkespringvandet samlingspunkt for hippier, som spillede musik og røg hash omkring springvandet. Protestsangeren Cæsar (Bjarne Rasmussen) indsang i 1966 sangen Storkespringvandet der blandt andet rummede linjen "Vi går aldrig mere forbi det store stygge Storkespringvand". Det var imidlertid ikke første gang springvandet blev omtalt i populærkulturen. I en af Hannah Bjarnhofs (i min barndom) kendte monologer, Campingturen sluttes monologen med disse ord: "Og nu skal jeg osse til og sove for i morgen skal jeg være i form, for det at der ska' vi køre seksdagesløb i Storkespringvandet.


8-5-16
At udtrykket "vest for Valby Bakke i hvert fald går tilbage til 1699?
Valby Bakke, eller som det tidligeret hed, Solbjerg, var oprindeligt noget større end den opfattes som i dag, hvor den nærmest er delt i to. Oprindeligt strakte Solbjerg sig fra den nuværende Smallegade i nord næsten til Ellebjergvej i syd. I dag er det meste den sydlige del af bakken forsvundet,  udjævnet af byggeri.

I 1699 begyndte Frederik IV opførelsen af et sommerslot på toppen af bakken. På det tidspunkt kunne man fra bakkens top se ind over markerne til Kongens København med tårne og volde. Så man den modsatte vej, så man kun marker, selv om nogen hævder, at man i klart vejr kunne se Roskilde Domkirke. Altså land mod vest, by mod øst. Det gav anledning til, at udtrykket "vest for Valby Bakke", betegner noget landligt, da man fra København ikke kunne se noget, der lå vest for bakken.

Undervejs havde bakken også været kendt som Valby Bjerg, og da kongens slot var færdigt, Friederichs Berg Sloẞ. Senere fik også den nordlige del af bakken navn efter slottet og kom til at hedde Friederichs Berg, senere ændret til Frederiksberg Bakke. Valby Bakke betegnede nu kun den del af bakken, der lå syd for slottet, mens Frederiksberg Bakke, var den nordlige del.

Allerede i 1651 havde Frederik III inviteret 20 hollandske bønder fra Amager til at slå sig ned langs det, der i dag er kendt som Allégade. Området blev kendt som Ny Amager eller Ny Hollænderby, men efter opførelsen af slottet skiftede området navn til Frederiksberg. Her har vi årsagen til, at man bor "i" København men "på" Frederiksberg. Man kan bo i en by, men ikke i et bjerg (med mindre man er bakkedværg, og de findes vist kun i eventyrene).

I 1845 blev der gravet gennem den sydlige del af bakken da jernbanen til Roskilde skulle anlægges. Også den gamle landevej til Roskilde krydsede bakken. Denne vej eksisterer fortsat, nu under navnet Valby Langgade. Senere blev vejen flytter længere mod nord, den nuværende Roskildevej. Både Frederiksberg have og Søndermarken blev anlagt som slotshaver af Frederik IV. I 1859 blev Zoologisk Have anlagt i det sydvestlige hjørne af Frederiksberg Have, og i 1953 blev også det nordvestlige hjørne af Søndermarken en del af Zoologisk Have.


1-5-16
At i York i England hedder en gade ikke "street" og en bar er ikke et sted, hvor man drikker?
I York, eller rettere i den gamle del af byen, er der stadig minder om den gang, byen var en vikingeby, således blandt andet et vikingemuseum og en udgravning af den gamle vikingebebyggelse. Men der er også mindelser i form af danske ord, der fortsat bruges i byen.

Normalt hedder en gade jo som bekendt "street" på engelsk, og sådan er det da også i den nyere del af byen, men i den ældste del - inden for middelalderens bymur, hedder en gade en "gate". Et af de mere mærkværdige gadenavne er Whip-Ma-Whop-Ma Gate. Sidstnævnte er den korteste gade i York. Nogle forklarer navnet med, at det skulle komme fra Whitnourwhatnourgate, eller "Hvilken gade!". Andre kilder mener, at det skal betyde "Hverken det ene eller det andet". I tidligere tid stod byens gabestok og kag (hvor forbrydere blev bundet og pisket) i gaden, og det har været årsag til en helt anden udlægning i folkemunde.

Normalt betyder "gate" på engelsk en port, fx en byport. Men ikke i York. Her hedder en byport en "bar" (og en bar kaldes en pub, som mange andre steder i England). Der var fire store porte og to mindre i bymuren rundt om York. Den vigtigste port var Micklesgate Bar. Micklesgate er altså ikke Mickles port, men Micklesgade. Faktisk er det også en anglisering af et gammelt dansk udtryk, "mykla" fra "møgel" eller "magle", som begge betyder "stor", så Micklesgate er simpelthen "Storegade" og Micklesgate Bar er altså Storegadeporten. Når Micklesgate Bar var og er specielt vigtig er det fordi, det er den port, som regerende monarker siden Richard II i 1389, er kommet ind i byen ad. Monarken må først komme ind i byen efter at have fået tilladelse af borgmesteren og efter at have rørt ved statssværdet. Senere var det også på Micklesgate Bar, at man ophængte afhuggede hoveder af forrædere og oprørere mod kongemagten. Blandt de, der har fået den "ære" er Richard Plantagenet, 3. Hertug af York, Henry Scrope, 3rd Baron Scrope of Masham, Sir Henry Percy kaldet Hotspur og Thomas Percy, 7th Earl of Northumberland, 1st Baron Percy. Selve navnet "bar" kommer af de bjælker man oprindeligt brugte til at spærre adgangen med.

De øvrige store porte er Bootham Bar, Monk Bar og Walmgate Bar. De to mindre porte er Fishergate Bar og Victoria Bar.

Det er ikke alle gader i den gamle by, der hedder gate. En anden lille gade er Shambles - slagtergaden. Der er dog ikke nogen slagtere tilbage i gaden, som i stedet rummer mange andre slags butikker. Nogle af husene er dog fortsat forsynet med kødkroge over vinduerne og de meget brede vindueskarme ud mod gaden, hvor slagterne tidligere udstillede deres varer.


24-4-16
At Danmarks samlede guldreserve kan være i en kasse, der er 1½ m på hver led?
Danmarks samlede guldreserve, hvoraf hovedparten opbevares i Bank of England, fylder ikke mere, end at det hele kunne være i en kasse, der er 1,5 m på hver led, eller knap 3,4 m3. Men guld er tungt. En standard guldbarre vejer ca. 12 - 13 kg, og en sådan kan besigtiges, berøres og løftes i Nationalbankens forhal i Holmens Kanal i København. En cm3 guld vejer således omkring 19,7 gram; 1 cm3 vand vejer 1 gram. De 3,3 m3 guld vejer derfor ca. 66,5 ton. Med guldprisen pr. medio april 2016 svarer mængden af guld til en værdi af ca. 17,4 milliarder kr. Dermed udgør guld en forsvindende lille del af Danmarks samlede valutareserve, som er på omkring 500 milliarder kr.

Den danske guldbeholdning udgør en meget lille del, af den samlede guldmængde (udgravet) i verden, nemlig ca. 0,04 %. Den samlede guldmængde udgør omkring 174.000 ton. Heraf ligger ca. 30.000 ton i verdens forskellige centralbanker, mens over 84.000 ton, eller godt 49 % findes i form af smykker. Sverige har en noget større guldbeholdning end Danmark, nemlig omkring 125 ton, mens Norge solgte hele sin guldbeholdning for nogle år siden. Mest "statsejet" guld har USA med over 8.000 ton, hvilket udgør 72 % af landets valutareserve. Den Europæiske Centralbank i Frankfurt ejer 505 ton guld.

PS! Bank of England opbevarer guld for mange lande, og i alt er der lagret ca. 4.600 ton guld i bankens depot under London. Det svarer til en værdi af 1 billion 206 milliarder kr. Guldet opbevares i nogle rum, der under 2. Verdenskrig blev brugt som beskyttelsesrum og som kantine for bankens medarbejdere. En virtuel tur i banken, inklusive guldlagrene under banken i Threadneedle Street kan ses på nettet. I modsætning til New Yorks Federal Bank, kan man desværre ikke komme på en virkelig tur i guldboksene.


17-4-16
At regeringsbygningen i Louisiana, er den højeste af alle USAs delstaters regeringsbygninger
Baton Rouge (den røde stok eller pind) er hovedstad i staten Louisiana i det sydlige USA. Her findes statens regeringsbygning. der ikke just ligner andre delstatsregeringers hovedsæde. Mange af disse er mindre kopier af Capitol i Washington, men bygningen i Baton Rouge er en skyskraber på 34 etager og 137 m. Dette gør den til den højeste delstatsregeringsbygning i USA.

Bygningen, der er bygget i Art Deco stil, blev indviet i 1932, og er altså forholdsvis ny. Også den tidligere regeringsbygning fra 1852 adskilte sig fra sine "kolleger" i andre stater. Den var bygget i såkaldt neo-gotisk stil, og mindede mere om et middelalderslot eller fort, end om en regeringsbygning. Bygningen har tårne, brystværn, skydeskår mm. Denne bygning er optaget i National Register of Historical Places. I dag fungerer bygningen som museum.


10-4-16
At filmen "As good as it gets" er den seneste, som har vundet Oscars for både den mandlige og den kvindelige hovedrolle?
I 1997 vandt filmen "Det bli'r ikke bedre" (engelsk: "As Good as it Gets") en Oscar for såvel bedste mandlige hovedrolle (Jack Nicholson) som bedste kvindelige hovedrolle (Helen Hunt). Det var første gang siden 1991 at en film havde taget begge disse priser, og ingen film har gjort det siden.

Det var Nicholsons anden Oscar for bedste mandlige hovedrolle. Den første fik han for Gøgereden i 1975. Nicholson fik også en Oscar for bedste mandlige birolle i Tid til Kærtegn fra 1984, og han har været nomineret 12 gange i alt, hvilket ikke er overgået af andre. Det var Helen Hunts første Oscar, og hun har senere været nomineret til endnu en Oscar for bedste kvindelige birolle i filmen The Sessions fra 2012.

Ud over de to Oscars til hovedrolleindehaverne blev Greg Kinnear nomineret til en Oscar for bedste mandlige birolle, og filmen fik yderligere fire nomineringer, men vandt ingen af dem, heriblandt bedste film, men den titel gik til Titanic. Til gengæld vandt As Good as it Gets en Golden Globe som bedste film.


3-4-16
At tegneserien Prins Valiant har eksisteret i 79 år, og fortsat tegnes?

Tegneserien Prince Valiant (eller på engelsk Prince Valiant - in the days of King Arthur) blev oprindeligt skabt af Harold (Hal) Foster. Den første side blev offentliggjort den 13. februar 1937 i New York Journal. I modsætning til mange andre tegneserier består den ikke af striber, men af hele sider i en meget naturalistisk stil. Siderne er fortæller en fortløbende historie, og personerne bliver ældre undervejs (dog ikke 79 år ældre).

Oprindeligt både tegnede og skrev Hal Foster selv, men omkring 1970 fik han hjælp af John Murphy. Fra 1978 stod Murphy for hele tegnearbejdet, mens Foster stadig skrev teksterne. Da Foster døde i 1982 fortsatte Murphy arbejdet med teksterne også. Murphy fik i de sidste år hjælp til at tegne af sin søn og sin datter. I 2004 trak Murphy sig tilbage, og i dag tegnes og skrives serien af Gary Gianni. Serien bringes ugentligt i mere end 300 aviser og magasiner over hele verden, og der er foreløbigt tegnet over 1800 sider.

Historierne foregår i det 5. århundrede, og rummer mange historiske begivenheder, fx Anglernes og saksernes erobring af dele af England, Attillas indtog i Europa, og hans død, plyndringen af Rom og mange andre begivenheder. Der forekommer dog også mange anakronistiske elementer, fx vikinger i langskibe, muslimer, alkymister mm. Tøj, udrustning og ikke mindst borge og slotte er nærmere fra middelalderen end fra jernalderen. Serien rummer også fantasifigurer som marskmonstre, hekse, troldmænd, Fader Tid, og brug af magi. Dette var dog mest i de første år, og siden 2. Verdenskrig har serien været mere realistisk på dette punkt.


27-3-16
Ingen opdatering grundet rejse


20-3-16
At øen Tristan da Cunha er det beboede sted i verden, der ligger længst fra andre beboede steder?
Tristan da Cunha er en navnet på en ø, såvel som en øgruppe i det sydlige Atlanterhav. Tristan da Cunha er hovedøen i øgruppen Tristan da Cunha. Både ø og øgruppe er opkaldt efter den portugisiske Tristão da Cunha som opdagede hovedøen i 1506, og opkaldte den efter sig selv. Han var på vej til Indien med flåde på 15 skibe, da han opdagede øen, men han gik aldrig i land.

I dag tilhører øgruppen, der består af 6 øer, Storbritannien, og den er en del af et britisk oversøisk område, der også omfatter Skt. Helena og Ascension. Øen har en befolkning på ca. 300 indbyggere, og de bor ret isoleret. Man kan kun komme til øen med skib, og det skib fra England, der tidligere kom til øen en gang om året, har kun anløbe to eller tre gange i de seneste 10 år. I dag er øen forbundet med omverden via en skibsforbindelse til Cape Town i Sydafrika. Også dette skib kommer kun til øen en enkelt gang om året, hvor det så ligger i havn i 4-5 dage. 7-8 gange om året anløbes øen også af fiskerbåde fra Sydafrika, som medbringer forskellige forsyninger.

Det nærmeste beboede land er Skt. Helena, der ligger 2.000 km længere mod nord. Det nærmeste fastland er Sydafrika, 2.400 km væk, og der er 3.600 km til Sydamerika. Trods sin isolerede beliggenhed har øen tv (via parabol) og en internetcafe med fire offentlige computere. På øen findes et hospital, en skole, et postkontor, et museum, et supermarked, en cafe, en pub og en svømmehal. Disse betjener de 300 indbyggere, som udgør øens befolkning. I dag har øen også en netavis, Tristan Times.

De fleste af øgruppens indbyggere bor på hovedøen, men Gough Island har 6 - 8 indbyggere, der passer en sydafrikansk meteorologisk station, og udfører videnskabeligt arbejde. Denne vejrstation er forsynet med proviant og andre forsyninger til et år, og besætningen udskiftes en gang om året. Et af besætningens medlemmer er altid læge, mens tre er meteorologer, en er dieselmekaniker som skal holde stationens generator kørende. Desuden en radiotekniker, som skal sikre kontakten til omverdenen. Udover de nævnte kan der af og til være en eller to biologer eller andre videnskabsmænd afhængigt af, hvilken form for forskning, der skal udføres. Al færdsel til og fra øen sker med helikopter fra et skib med helikopterdæk.

De øvrige øer er ubeboede.


13-3-16
At Danmarks første u-båd blev færdigbygget allerede i 1909?
Allerede i 1908 blev der bevilget penge til anskaffelse af en undervandsbåd. Hele 460.000 kr, et kæmpebeløb på den tid. U-båden blev bygget til den danske flåde i La Specia i Italien og fik navnet Dykkeren. Den havde i modsætning til senere u-både kun elektromotorer, ikke diesel motorer, så den skulle tilbage til Holmen for at lade batterierne op med meget jævne mellemrum.

Den holdt dog ikke længe, da den i 1916 kolliderede med et norsk skib nord for Tårbæk og sank. Båden blev hævet og bragt tilbage til Holmen, men allerede året efter blev den solgt til ophugning. Ved forliset var der ni besætningsmedlemmer ombord, og af disse blev otte reddet, men chefen, Svend Aage Christiansen, omkom.


6-3-16
At der var en dansker blandt de 189, der blev dræbt for 180 år siden, den 6. marts 1836 i Slaget ved Alamo?
Slaget ved Alamo, der blev udkæmpet fra den 23. februar til den 6. marts 1836, var et afgørende slag under Texas befrielseskrig fra Mexico. De texanske tropper blev stort set alle udryddet, på nær nogle ganske få, som havde forladt stedet inden belejringen for alvor satte ind.

De texanske frivillige, 189 i alt, havde forskanset sig i Missionsstationen Alamo, som dengang lå uden for byen San Antonio de Bexar i det sydlige Texas. I dag ligger resterne inden for bygrænsen af den nuværende by San Antonio. De blev i 13 dage belejret af en styrke på  1.800 mand mexicanske tropper under kommando af general Antonio de Padua María Severino López de Santa Anna y Pérez de Lebrón, normalt bare kaldt Santa Anna. Når slaget blev afgørende trods nederlaget, skyldtes det ikke mindst Santa Annas behandling af de få, der overgav sig. De blev alle henrettet ved skydning og derefter blev alle ligene brændt på et stort bål, så de ikke kunne identificeres og begraves. Det skabte en stemning af trods hos de texasfrivillige, som i de følgende slag gik i kamp under mottoet "Remember The Alamo". Den 21. april udførte den texanske hær under general Samuel Houston et overraskelsesangreb på Santa Annas hær i Slaget ved San Jacinto. På 18 minutter vandt texanerne, og dermed var krigen i praksis slut, og Texas fik sin selvstændighed.

Blandt de, der blev dræbt, er de mest kendte nok Oberstløjtnant William B. Travis, der var fortets kommandant og leder af de regulære tropper samt Oberst James Bowie (opfinder eller i hvert fald navngiver til bowiekniven), der var leder af de frivillige. Bowie var alvorligt syg under slaget, og det er ikke helt klart om han døde af sygdommen eller om han blev dræbt, da Alamo faldt. De fleste historier hævder det sidste. Den i dag mest kendte, der blev dræbt under slaget, er nok den tidligere soldat, pioner, jæger, medlem af den amerikanske kongres og mulig præsidentkandidat Oberst David S. Crockett, som ikke mindst blev gjort berømt gennem de film Disneystudierne lavede om ham i slutningen af 1950'erne.

Men også en dansker deltog i slaget og mistede livet i den forbindelse. Det var Charles Zanco, sandsynligvis født i Randers omkring 1808. Han var kommet til USA i 1834 med sin far, og i 1835 slog de sig ned i Harris County i Texas. Zanco meldte sig til de frivillige, og kom med i First Volunteers, et kompagni dannet i Lynchburg. Kompagniet brugte et helt blåt flag som fane, men Zanco føjede en stjerne og teksten Independence til flaget. Stjernen blev inspiration til det, der blev Republikken Texas' flag, og som også er staten Texas' flag i dag. Zanco kom i artilleriet, som var under kommando af oberstløjtnant James Neill. I den egenskab deltog han i forsvaret under belejringen af byen Bexar, og han var med, da forsvarerne trak sig tilbage til missionsstationen den 23. februar. I løbet af forsvaret af byen blev han udnævnt til løjtnant og under belejringen af Alamo, fungerede han som assistent for garnisonens ammunitionschef. Også Zanco faldt på belejringens sidste dag, den 6. marts.


28-2-16
At Cooper Union er en højt estimeret arkitekt- og kunstskole mm. i New York City?
Cooper Union, eller som det rettelig hedder, The Cooper Union for the Advancement of Science and Art, er en estimeret og eksklusiv højere læreanstalt for arkitektur, kunst og ingeniørvidenskab. Skolen blev grundlagt i 1859 af den amerikanske industrimand Peter Cooper, som selv kun havde gået i skole under et år. Han kaldte selv kun skolen "The Union", men senere fik den hans navn. Ingeniørafdelingen med med 550 studerende er den største af skolens tre afdelinger, og i alt der der under 1.000 studerende på skolen. Alle elever tilbydes et såkaldt "full scholarship", det vil sige at uddannelsen er gratis. Det svarer til en værdi af ca. $ 150.000 pr. elev. Dette finansieres dels af skolens formue, dels af de sponsorater på godt $ 700 millioner årligt som skolen modtager. Cooper Union er en af de meget få læreanstalter i USA, der tilbyder full scholarship til alle. Af denne grund er skolen meget søgt, men er også kendt som den mest selektive skole i USA, når det gælder udvælgelse af elever. Kun ca. 10% af de årlige omkring 2.500 ansøgninger, bliver optaget på skolen. På kunst- og arkitekturdelene er optagelsesprocenten endda under 5 %. Newsweek kårede i 2010 skolen som den "Most desirable small school" i USA.

Elever fra skolen har opnået adskillige priser, blandt andet en Nobelpris i fysik, en Pritzker pris i arkitektur, 15 Rome priser i kunst og mange andre. Blandt de, der er udgået fra skolen er Dik Browne, tegneserietegner (Hagar den Skrækkelige, Mads og Misse), Thomas Alva Edison (opfinder), Mitch Epstein (fotograf), Daniel Liebeskind, arkitekt (Freedom Tower i New York, Det jødiske Museum i København mm.), Augustus Saint-Gaudens, billedhugger og mange andre.

Skolens hovedsæde er på Cooper Square på det centrale Manhattan i New York City, lidt nord for E Houston. I 2009 åbnede skolen en ny bygning, også på Cooper Square.

Den 27. februar 1860 hold Abraham Lincoln en tale på Cooper union (Cooper Union speech) der der var en væsentlig årsag til hans nominering som republikanernes præsidentkandidat ved valget senere på året. Det var med mere end 7.000 ord en af de længste taler Lincoln nogensinde holdt. En væsentlig del af talen handlede om hans plan om at slaveriet ikke måtte udbredes til de nye territorier i USA.

Eva, som vi besøgte i 2008 (se artiklen Long Island, Ny under Rejser, 2008) var uddannet på Cooper Union og havde selv undervist der.


21-2-16
At kun en af de 18 øer, der udgør Færøerne er ubeboet?
Færøerne, eller Føroyar på færøsk (egentlig "Fåreøerne"), en en øgruppe i Atlanterhavet vest for Norge og nord for Shetlandsøerne. Øgruppen består af 18 egentlige øer og 11 holme. Af de 18 ører er 17 beboede, nogle dog kun af ganske få mennesker. Den eneste ubeboede ø er Lille Dimon, Litla Dímun. Denne lille ø ligger øst for den nordlige del af Suðuroy. Øen har et areal på kun 0,8 km2, og dens højeste punkt er 414 m.o.h. Øen har aldrig været beboet da den har nogle meget stejle klipper mod havet, som gør landgang meget vanskelig. Den bruges dog til sommergræsning for får, og dette fårehold beskrives allerede i Færingesaga (Føroyinga søga) fra omkring 1200.

En dansk skonnert strandede på øen i 1918 og det lykkedes besætningen at overleve af to får og en fugl, som de fangede, indtil de blev reddet af en færøsk fisker 17 dage senere.


14-2-16
At der i fortiden har levet betydeligt større pingviner end i dag?
Alle bør elske pingviner. "Mennesker, der ikke elsker pingviner, kan man ikke stole på." og "Der er altid plads til en pingvin til" er nogle af de ord, der siges om pingviner. Der findes i dag mellem 18 og 20 arter af pingviner. Forskerne er ikke helt enige om, hvorvidt nogle pingviner udgør selvstændige arter eller om de bare er variationer af andre arter.

Den største nulevende art af pingviner er kejserpingvinen, der kan blive omkring 120 cm høj og veje op til 45 kg - de fleste vejer dog omkring 20 -30 kg. Næststørst er kongepingvinen, der er mellem 70 og 100 cm høj og vejer mellem 11 og 16 kg. Mindst er dværgpingvinen, der er omkring 33 cm høj og vejer omkring 1,5 kg.

Det er dog ikke noget mod fortidens pingviner. Arten Anthropornis kunne blive op til 170 cm og veje omkring 90 kg, mens Palaeeudyptes kunne blive op til 2 m høj og veje over 100 kg. Noget af en pingvin, og ikke en man ville ønske at møde en mørk aften på Antarktis! Det er dog nogen tid siden, at man kunne træffe disse store pingviner. Anthropornis levede for mellem 45 og 37 millioner år siden, mens Palaeeudyptes levede for mellem 50 og 34 millioner år siden.


7-2-16
At "Dødehavsrullerne" blev fundet af en gedehyrde i 1947?
I 1947 var nogle af gedehyrden Muhammed edh-Dhibs geder forsvundet mens han vogtede dem i bjergene ved det Døde Hav. Han mente, at de var løbet ind i en grotte, så for at få dem ud, kastede han sten ind i grotten. En af stenene ramte noget, der gik i stykker, og da han gik ind i grotten for at se efter, opdagede han at han havde knust en lerkrukke, der indeholdt nogle skriftruller. Han tog nogle af skrifterne med hjem, hvor han viste dem til lokale.

Efterhånden kom de til videnskabens kendskab, og der blev lavet en egentlig udforskning i området, hvor man fandt flere skriftruller, hvoraf mange kun var fragmenter. I alt blev der fundet ruller i 11 forskellige grotter i området. Rullerne viste sig at være skrevet mellem andet århundrede f.Kr. og det første århundrede e.Kr. Rullerne indeholdt blandt andet tekster fra Det gamle Testamente. Desuden tekster, der fortæller om forskellige af tidens sekter.


31-1-15
At det engelske ord "guy" for mand eller fyr stammer fra Guy Fawkes?
Den 5. november 1605 ville 13 sammensvorne dræbe kong James I for at sætte hans datter, Elizabeth på tronen. På den måde ville man genindføre katolicismen i England. Mordet skulle finde sted på Parlamentets åbningsdag, som netop var den 5. november. De sammensvorne havde anbragt en stor mængde krudt i en kælder under parlamentsbygningen. Attentatforsøget mislykkedes, da det blev afsløret inden det fandt sted, og en del af de sammensvorne blev arresteret. Attentatet har siden været kendt som "Krudtsammensværgelsen". Hovedmanden bag attentatet var Robert Catesby, men af de 13 sammensvorne er den mest kendte Guy Fawkes. Han holdt vagt ved krudtet og skulle antænde dette, men blev arresteret inden.

Sammen med de andre arresterede sammensvorne, blev han anklaget, kom for retten og blev dømt til døden på en ret bestialsk måde, besluttet af kongen selv. Fawkes og de øvrige dømte skulle trækkes til henrettelsesstedet af en hest, som de var bundet til ved fødderne, så deres hoveder rørte jorden. Der skulle deres kønsdele skæres af og brændes mens de så på. Deres maver skulle sprættes op og deres indvolde fjernes i levende live. Derefter skulle de halshugges, parteres og og deres rester lægges ud så fuglene kunne æde dem.

Så galt gik det nu ikke helt. Den 31. januar blev Fawkes og tre andre trukket fra fængslet i Tower til slotsgården ved Westminster Slot. De blev dog lagt på flettede måtter, så de ikke blev slæbt direkte på jorden. De tre blev ikke pint yderligere men blev hængt, og derefter parteret. Fawkes var sidste mand på skafottet, men svag efter den tortur han havde været udsat for under forhørene i fængslet, faldt han ned af stigen og brækkede halsen, så han undgik hængning. Hans lig blev dog stadig parteret i fire dele, og sammen de øvrige henrettede blev de enkelte dele sendt til landets fire hjørner, hvor de skulle tjene som afskrækkelse for andre, der fik gode ideer om at forkorte kongens liv.

Den 5. november 1605 blev indbyggerne i London opfordret til at tænde bål for at fejre at kongen (og Parlamentet) havde overlevet, og Parlamentet gjorde dagen til en helligdag, som blev holdt i hævd indtil 1859. Selvom helligdagen blev ophævet, fortsatte traditionen med at brænde bål på "Guy Fawkes Dag", senere suppleret med affyring af fyrværkeri, og det er fortsat en engelsk tradition. Efterhånden udviklede der sig den tradition at lave en Guy Fawkes figur, som blev brændt på bålet, på samme måde som vi brænder en heks til Sank Hans. Disse figurer bestod typisk af gammelt tøj og en maske, og med tiden blev det almindeligt at omtale en sådan figur som en "Guy". Senere blev "guy" et almindeligt udtryk for en underligt påklædt mand, og endnu senere, ikke mindst i USA, blev det simpelthen en betegnelse for en person af hankøn. Endnu senere har det visse steder udviklet sig til en betegnelse for personer af begge køn, især når flere optræder sammen, fx i udtrykket "Hey you guys", som ikke er kønsspecifikt.


24-1-16
At den størst målte temperaturforskel inden for et døgn er 56 grader C?
Den største temperaturforskel, der er målt inden for et kalenderdøgn er 56 grader. Den blev målt i Montana i USA i 1916. Helt præcist blev målingen foretaget i byen Browning, der ligger på godt 48 grades nordlig bredde, eller ca. på højde med Paris. Browning ligger lige øst for Glacier National Park og inden for grænserne af Blackfeet Indian Reservation.

Den 23. januar om eftermiddagen blev der målt 7 grader C (44 grader F) og næste dag, den 24. januar om formiddagen var temperaturen faldet til -49 grader C (-56 F).


17-1-16
At Benjamin Franklin opfandt så forskellige ting som lynaflederen, dobbeltslebne brilleglas og et komfur?
Benjamin Franklin, der var født i Boston den 17. januar 1706 var en af USAs såkaldte "founding fathers". Han var med til at underskrive uafhængighedserklæringen og han var med til at grundlægge University of Pennsylvania, et af de såkaldte Ivy League universiteter.

Han var uddannet som bogtrykker, men blev også postmester, politiker og politisk teoretiker, forfatter, frimurer, videnskabsmand, opfinder, borgerretsforkæmper og diplomat. Allerede som 17-årig stak han af hjemmefra og tog til Philadelphia, hvor han døde i 1790. Han ligger begravet på byens Christ Church Burial Ground.

Blandt de ting, han opfandt i sit liv, er lynaflederen nok den mest kendte. Den opfandt han i 1749, og tre år senere beviste han at lyn faktisk er elektriske udladninger, noget han tidligere kun havde formodet. Allerede i 1741 havde han opfundet det såkaldte Franklin Komfur, som udnyttede konvektionsprincippet, så det bedre kunne opvarme luften i de rum, der omgav det. Han opfandt også bifokale eller dobbeltslebne brilleglas, men der hersker uenighed om, hvornår han gjorde denne opfindelse.

Franklin gjorde mange videnskabelige opdagelser fx om havstrømme i Atlanterhavet, lysets bølgeteori og meget andet, og mange andre opfindelser. Han rejse meget og besøgte blandt andet Danmark, hvor han spiste frokost med Christian VII.


10-1-15
At det var den 10. januar at Cæsar gik over Rubicon og udtalte de berømte ord, Terningerne er kastede"?
I år 50 fvt. blev Julius Cæsar af senatet beordret til at opløse sin hær, men han nægtede. I stedet drog han mod Rom, og den 10. januar år 49 fvt krydsede han floden Rubicon med sin hær. Det var ved den lejlighed, at han udtalte "jacta est alea" eller "terningerne er kastede", hvilket skulle indikere, at der nu ikke var nogen vej tilbage. Rubicon var den grænse, som ingen hærfører måtte krydse med sin hær fra nord mod syd, så når Cæsar gjorde det, var han sikker på at starte en borgerkrig; en borgerkrig som Cæsar endte med at vinde.

 

- Retur -