| |
Boone Hall Plantation
Denne
plantage, på halvøen Mt. Pleasant ved Charleston, besøgte vi både i 2000 og igen
i 2002.
I 2000 var tv-serien Nord & Syd, som både før og siden
har været vist adskillige gange på forskellige danske tv kanaler, meget
populær, og familien Main fra sydstaterne kom fra Charleston i South Carolina.
Familiens plantage, Mount Royal, ligger i såvel tv-serie, som romanen denne er
baseret på, ved Ashley River uden for Charleston. Men i tv-serien blev
plantagen, i hvert fald dens ydre, netop optaget på Boone Hall Plantation.
Indendørsoptagelserne blev taget i Stanton Hall i
Natchez, Mississippi.
Boone Hall ligger nu ikke ved Ashley River, men på den helt anden side af
Charleston, nærmere ved Cooper River end Ashley, men det er jo bare en teknisk detalje.
Helt
præcist ligger plantagen ved Wampacheone Creek, der er en biflod til Wando
River, som igen løber ud i Ashley River. Under alle omstændigheder skulle Boone
Hall besøges. Ved indgangen betalte vi en rimelig entre for at komme ind, og
senere endnu et beskedent beløb for at køre en tur med Bob i en lille buslignende vogn. Men da
vi kørte op ad plantagens allé af stedsegrønne egetræer, var det som at være med
i serien selv, og vi kunne næsten høre seriens hovedpersoner komme galopperende
op ad alléen bag os.
Plantagen blev grundlagt i 1681 af
Major John Boone, og dermed er den en af South Carolinas ældste aktive
plantager. De nuværende bygninger er dog fra
1934,
så end ikke i Main-familiens tid, var de bygget. Plantagen dækker i dag et
område på ca. 300 hektar, men da den var størst, var den på ca. 7000 hektar, med
jord i flere stater. I dag er plantagen, der regnes for USA's mest
fotograferede, mest kendt for sin allé af stedsegrønne ege bevokset med spansk
mos. Disse træer blev plantet af John Boones søn, Thomas, i 1740, men han nåede
aldrig selv at se dem vokse op, da han døde ved en rideulykke få år efter at
træerne var plantet. Han og hans søn ligger begravet i en grav ved alléen. Til
venstre for alleén ligger de 9 tilbageværende af de tidligere 27 murede
slavehytter, hvor slavernes "overklasse", husslaverne og håndværkerne boede (op
til 12-14 mennesker i et enkelt rum). Markslaverne boede i transportable
bræddeskure, som de flyttede rundt på de marker, hvor de arbejdede.
Vi
gik rundt og så på plantagen og de mange gamle bygninger, hvoraf nogle er blandt
de ældste eksisterende i South Carolina, og netop, da vi var længst fra
hovedbygning og parkeringsplads, blev det skybrud, så vi søgte tilflugt i
plantagens "cotton dock", hvor flere af tv seriens scener udspiller sig. Herfra
udskibede man bomulden, som blev dyrket på plantagen. På pramme blev
bomuldsballerne
sejlet ned af Wampacheone Creek og Wando River til Charleston, hvor de så blev
solgt. Da regnen stilnede af løb vi op til hovedbygningen, og fik en rundvisning
her. Og selv om rundvisningen i hovedbygningen kun kommer rundt i underste etage
(familien der ejer plantagen, bruger selv den øverste), var også dette meget
interessant.
Så
var det tid til en guidet rundtur på plantageområdet. Det foregik i et lille
buslignende kørtetøj, ført af Bob. Bob hed i øvrigt Jensen, og havde
danske aner, som han gerne ville vide om vi kendte, men vi måtte
beklageligvis oplyse ham om, at vi næppe kendte hans slægtninge, da der var
temmelig mange i Danmark, der hed Jensen. Undervejs på turen fortalte Bob om
plantagens historie. Oprindeligt var det primært bomuld, der blev dyrket og
plantagen var
desuden USA's største leverandør af pecannødder. Plantagen har mere end 3.000
pecantræer. Træerne står der stadig, men nødderne høstes ikke længere, og bomuld
dyrker man heller ikke mere. I dag er afgrøderne primært ferskener, æbler,
tomater, agurker, jordbær - og juletræer. Ikke grantræer, men en særlig art
cypres, som hverken stikker eller drysser. Uden for hovedbygningen står i
øvrigt South Carolinas ældste egetræ, 650 år
gammelt,
og der findes også en stor dam, hvor der efter sigende skulle leve eller have
levet alligatorer. Dem så vi nu ikke noget til, men turen var alligevel pengene
værd, og selv om hverken Patrick Swayze (Orry Main), Terri Garber (Ashton Main)
eller Leslie-Anne Down (Madeleine Fabry) var i nabolaget, var hele besøget på
plantagen en succes.
Da vi kom tilbage i 2002, var det
søndag, og så kørte Bob ikke, så vi måtte nøjedes med at gå rundt, og vi så
selvfølgelig de samme ting som første gang, men denne gang var det tørvejr, så
ved den lejlighed fik vi set lidt mere af de ting, der ligger udendørs. |