Afslapning i lejligheden og udenfor

Spadseretur i Sanguinetos vinmarker

Egentlig havde vi talt om, at vi ville besøge Firenze her på opholdets sidste dag, men allerede nogle dage tidligere, havde vi opgivet den tanke, og da torsdagens afslapning jo var blevet ændret til en vandfaldstur, skulle dagen i dag bruges til det - også fordi vejret om morgenen så bedre ud, end det havde gjort dagen før, Altså ren og skær afslapning.

Da vi stod op, var det altså ganske godt vejr, bortset fra at det blæste en del, men solen skinnede. Sådan fortsatte det resten af dagen, bortset fra at temperaturen faldt, og op ad dagen kom det til at blæse endnu mere. Vi holdt os derfor til fællesterrassen og undlod at gå i poolen selv om den til en afveksling var børnefri. I stedet hyggede vi os med kaffe/te og en god bog (hver, vi delte ikke en mellem os alle fire og læste en side på skift).

Poolen, lige inden jeg gik i. Stille og fredelig og uden børn

Senere på dagen kørte Lis og Per ind til Montepulciano, mens Dorte og jeg fortsatte afslapningen. I løbet af eftermiddagen blev jeg enig med mig selv om, at selv om det var ganske koldt, ville jeg alligevel i vandet. Så jeg klædte om og hoppede i poolen, som stadigvæk var uden børn. Måske frøs deres mødre, og havde forbudt det? Som forventet virkede vandet varmere end luften, hvilket det sikkert også var, og det var mere behageligt at være i vandet end ude af det.. Da jeg jo var helt alene i poolen (et par familier var rejst om morgenen), kunne jeg svømme rigtigt, og selv om Da vi kom tilbage var vejret blev bedre, men det var stadig koildt.bassinet ikke var så stort, lykkedes det for mig at få svømmet godt 800 meter, inden jeg stod op.

På det tidspunkt var Lis og Per kommet tilbage, så efter at have taget et brusebad i lejligheden, og noget mere tøj på, kunne jeg igen slutte mig til forsamlingen på terrassen, hvor vi tilbragte resten af dagen, bortset fra korte perioder, hvor vi hver for sig gik korte ture i området.

Bedre vejr, men stadig koldt. Udsigt fra Sanguineto, da vi kom tilbage fra middagen.

Da vi skulle starte hjemturen tidligt lørdag morgen, gik vi ned på kontoret, som havde eftermiddagsåbent, og afregnede vores forbrug af husets vin og vores morgenmad de første to dage. Så behøvede vi ikke at vente med at tage afsted til kontoret åbnede lørdag morgen, men kunne køre så snart vi var klar.

Om aftenen kørte vi endnu en gang til den restaurant, Cantino Pulcino, som vi også havde spist på efter turen til Rom, og som altså var dels restaurant, dels vingård, hvor de dyrkede den vin, som de solgte både på stedet og i butikken  inde i byen. Endnu engang fik vi glimrende mad, og inden vi forlod stedet, købte vi noget af deres fremragende vin til at tage med hjem til Danmark. Da vi kom ud, regnede det temmelig meget, men vi besluttede os for at besøge en kirke, San Biagio, som vi havde set oppe fra Montepulcianos bymur, så det gjorde vi, og den viste sig at være nydelig både ude og inde. Fra kirken kørte vi så tilbage til lejligheden, og da vi nåede hjem, skinnede solen bag skyerne selv om det stadig var hundekoldt. Vi slog os alligevel ned på fællesterrassen, men da det efterhånden blev for koldt, fortrak vi til vores værelser. Inden da, var det blevet mørkt og vi havde nået at beundre de mange flagermus, der fløj omkring under lygterne. Resten af aftenen gik med at pakke og hygge med en bog.